Praktisk Farvelære For Malere

30 yderst slette, særlig mange af Tjærefarverne; men selv Farver som ægte Carmin er ikke absolut holdbare. En Del af Farverne findes i Naturen og har været kendte allerede i Oldtiden, f. Eks. Kridt, Okkerne, Pompejansk- rødt, Zinnober, Lapis-lazuli (Ultramarinblaat), Grøn Jord, Umbra samt forskellige sorte. De fleste Farver laves dog fabrikmæssig. En af de Aarsager, som virker mest ødelæggende paa forskellige Farver, er Lysets og Luftens Indvirken, og især den i Luften indeholdte Ilt og Fugtighed, som bevirker, at Farvens Renhed og Styrke forsvinder, idet Farven omdannes. Disse Virkninger gør sig især gældende, naar det er Vand- farver, da de paa Grund af Bindemidlets Beskaffenhed lettere lader sig opløse. Undertiden vil en Farveblanding efter nogen Tids Forløb affalme eller ødelægges, fordi Maleren ved Blandingen har anvendt Farver, hvis kemiske Bestand- dele virker ødelæggende paa hinanden, f. Eks. ved at lysne Zinnober med Blyhvidt, idet den i Zinnoberen indeholdte Svovl vil forbinde sig med Blyet til Svovlbly, som er sort. Ligeledes kan man anvende en Farve med et Binde- middel, som ikke egner sig til Blanding med Farven, f. Eks. vil Blyfarver være uheldige at anvende som Kalk-, Lim- eller Temperafarve o. s. v. Fladen eller Bunden kan ligeledes virke skadelig paa Farven; f. Eks. salpeterholdige Vægge. Man maa altsaa, for at være sikker paa en Farves absolutte Holdbarhed, undersøge: 1) Farvestoffets kemiske Sammensætning og Holdbarhed. 2) Undgaa Blanding af Farver, hvis Bestanddele virker ødelæggende paa hinanden. 3) Med hvilke Bindemidler det er anvendeligt. 4) Bundens Beskaffenhed. Farverne inddeles i følgende Hovedgrupper: Hvide, gule, røde, blaa, grønne, brune og sorte.