Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvide Farver.
Blyhvidt
Kemisk Formel: 2 Pb C O3, Pb (O H)2.
Blyhvidt anvendes saa godt som udelukkende i For-
bindelse med Olie som Oliefarve, og har som saadan størst
Dækkraft af alle hvide Farver; dens Tørreevne er meget
stor, idet Farven kun behøver et meget ringe Kvantum
Olie for at udrøres (rives) cirka x/10 af sin Vægt. Dette
medfører dog ogsaa den Gene, at Farven udvendig forholdvis
hurtig mister sin Glans og Holdbarhed; man kan forebygge
dette ved til Facadearbejde og lignende at tilsætte Farven
Kridt eller Zinkhvidt, som begge bruge et stort Kvantum
Olie for at blandes med denne. Da Bly og Svovl danner
en kemisk Forbindelse, Svovlbly (Pb S), som er mørk (sort),
maa Blyhvidt samt alle Blyfarver aldrig blandes med Far-
ver, som indeholder Svovl, da der derved efterhaanden
sker kemiske Forandringer, som vil indvirke skadeligt paa
Farven (mørkne denne). Af de Farver, som indeholder
Svovl, kan nævnes Cadmium (Cd S), Zinnober (Hg S),
Ultramarin (Si O2, Al2 O3, Na2 O S) og Lithoponehvidt (Zn S,
Ba S O4). Fabrikationen af Blyhvidt efter den saakaldte
hollandske Fabrikationsmaade har været kendt i flere Hun-
drede Aar; den anvendes ogsaa endnu og giver et fortrinligt