Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
 55 et kraftig, rødt Filtrat, som hensættes i flade Giasskaale, og der afsætter sig et Bundfald, Carmin, af kraftig rød Farve. Havde man som Tilsætning anvendt Kalkvand, Aluminiumsclorid eller Blysukker, var Farven bleven violet- rød. Carmin er meget kostbar, ca. 40 Kr. pr. Pd., og ikke fuldstændig luftægte; Farven forfalskes undertiden med Tilsætning af Kaolin, Bly, Tungspat og lignende samt des- uden med Tjærefarve. Ved Glødning efterlader Farven en meget lille Aske- rest, medens den lugter som brændt Fjer. Ved Tilsætning af Tjærefarve vil Eosinpræparaterne give Clor-Lugt, medens Pæoninlakkerne giver Karbol-Lugt, Røde Lakfarver. De røde Lakfarver faas dels af Cochenillelusen eller dermed beslægtede Arter, de saakaldte Carminlakker, dels af Krapplanten, saakaldte Kraplakker. I den nyere Tid udvindes disse sidste dog hovedsagelig ad kemisk Vej ved Destillation af Tjære. Mindre gode og ikke saa smukke Farver faas af Afkog af Rødtræ og enkelte andre Planter, Carminlak. Farvestoffet i Carminlak er ligesom i Carmin Afkog af Cochenillelusen, den saakaldte Carminsyre, som ved Ud- fældning med andre Stoffer, særlig Aluminiumshydrat (Ler- jord), Kalk, Stivelse eller lignende, danner Carminlak. Man anvender hertil de senere Afkog af Cochenillen. Efter de forskellige Stoffer, som tilsættes Carminsyren, faas forskellig farvede Lakker, lysere eller mørkere, røde eller violetrøde. Ligesom ved Carmin tilsættes undertiden forskellige Anili-