Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
et kraftig, rødt Filtrat, som hensættes i flade Giasskaale,
og der afsætter sig et Bundfald, Carmin, af kraftig rød
Farve. Havde man som Tilsætning anvendt Kalkvand,
Aluminiumsclorid eller Blysukker, var Farven bleven violet-
rød. Carmin er meget kostbar, ca. 40 Kr. pr. Pd., og ikke
fuldstændig luftægte; Farven forfalskes undertiden med
Tilsætning af Kaolin, Bly, Tungspat og lignende samt des-
uden med Tjærefarve.
Ved Glødning efterlader Farven en meget lille Aske-
rest, medens den lugter som brændt Fjer.
Ved Tilsætning af Tjærefarve vil Eosinpræparaterne
give Clor-Lugt, medens Pæoninlakkerne giver Karbol-Lugt,
Røde Lakfarver.
De røde Lakfarver faas dels af Cochenillelusen eller
dermed beslægtede Arter, de saakaldte Carminlakker, dels
af Krapplanten, saakaldte Kraplakker. I den nyere Tid
udvindes disse sidste dog hovedsagelig ad kemisk Vej ved
Destillation af Tjære. Mindre gode og ikke saa smukke
Farver faas af Afkog af Rødtræ og enkelte andre Planter,
Carminlak.
Farvestoffet i Carminlak er ligesom i Carmin Afkog
af Cochenillelusen, den saakaldte Carminsyre, som ved Ud-
fældning med andre Stoffer, særlig Aluminiumshydrat (Ler-
jord), Kalk, Stivelse eller lignende, danner Carminlak. Man
anvender hertil de senere Afkog af Cochenillen. Efter de
forskellige Stoffer, som tilsættes Carminsyren, faas forskellig
farvede Lakker, lysere eller mørkere, røde eller violetrøde.
Ligesom ved Carmin tilsættes undertiden forskellige Anili-