Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
ner til Forskønnelse af Farven. Af forskellige Navne paa
Carminlakker er de mest bekendte Florentinerlak og
Munchnerlak.
Kraplak. C14 H8 O4.
Kraplakken danner dybere og mere violetrøde Farver
end Carminen; forhen blev Farven udvunden ved Afkog
af Krapplantens (Rubia tinktorum) Rødder og Stengier,
som indeholder 2 Farvestoffer, nemlig Alizarin og Purpurin.
Da Farven, som bekendt, er meget dyr, dyrkede man
i Frankrig og Sydtyskland store Arealer for Fabrikatio-
nens Skyld. I den senere Tid har man anvendt en
anden Fabrikationsmaade idet man ved Destillation af
Tjære ved en Varmegrad af over 270 Grader Celsius faar
et Farvestof (Antracén), som indeholder de to omtalte Farver,
Purpurin og Alizarin, og den kunstig fremstillede Kraplak
er mere holdbar end den naturlige, hvorfor man er gaaet
en Del bort fra Dyrkningen af Planten. Farvestoffet op-
løses i Salmiakspiritus eller Natronlud og udfældes ved
Hjælp af en Alunopløsning; undertiden anvendes tillige en
Soda- eller Potaskeopløsning. Ved Tilsætning af Alunop-
løsning faas en rød, med Tincloridopløsning en carmosinrød,
og med Jerncloridopløsning en violet Kraplak. Ligesom
Carmin forfalskes Kraplak med Tjærefarver og kan være
tilsat Kridt eller Stivelse.
Ved Opløsning i Syre vil der dannes en uklar, fnug-
get, rødgul Opløsning.