Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
56 ner til Forskønnelse af Farven. Af forskellige Navne paa Carminlakker er de mest bekendte Florentinerlak og Munchnerlak. Kraplak. C14 H8 O4. Kraplakken danner dybere og mere violetrøde Farver end Carminen; forhen blev Farven udvunden ved Afkog af Krapplantens (Rubia tinktorum) Rødder og Stengier, som indeholder 2 Farvestoffer, nemlig Alizarin og Purpurin. Da Farven, som bekendt, er meget dyr, dyrkede man i Frankrig og Sydtyskland store Arealer for Fabrikatio- nens Skyld. I den senere Tid har man anvendt en anden Fabrikationsmaade idet man ved Destillation af Tjære ved en Varmegrad af over 270 Grader Celsius faar et Farvestof (Antracén), som indeholder de to omtalte Farver, Purpurin og Alizarin, og den kunstig fremstillede Kraplak er mere holdbar end den naturlige, hvorfor man er gaaet en Del bort fra Dyrkningen af Planten. Farvestoffet op- løses i Salmiakspiritus eller Natronlud og udfældes ved Hjælp af en Alunopløsning; undertiden anvendes tillige en Soda- eller Potaskeopløsning. Ved Tilsætning af Alunop- løsning faas en rød, med Tincloridopløsning en carmosinrød, og med Jerncloridopløsning en violet Kraplak. Ligesom Carmin forfalskes Kraplak med Tjærefarver og kan være tilsat Kridt eller Stivelse. Ved Opløsning i Syre vil der dannes en uklar, fnug- get, rødgul Opløsning.