Praktisk Farvelære For Malere

 58 blaat (de saakaldte Cobolt-Ultramariner indeholder dog i Reglen sjældent Cobolt); foruden Ultramarin kan den være tilsat Kridt (Kulsyreudvikling, i Syrer) Ler, Gibs, Tungspat og lignende Tilsætninger er uopløselig i Syrer. En Coboltforbindelse, som finder Anvendelse i Porcel- lænsmaleriet, er Smalte, som foruden Cobolt indeholder Kalium- og Siliciumsilte (kemisk Formel: K2 O, Co O, Si O2). Anvendes ikke som Malerfarve. Ultramarinblaat. Kemisk Formel: Si O2, Al2 O3, Na2 O S. Ultramarinblaat er den blaa Farve, som finder den største Anvendelse. Farven udmærker sig ved sin Hold- barhed (som dog ikke kan maale sig med Coboltblaat), sin Skønhed og sin Prisbillighed i Forhold til andre blaa Farver. Man -har først kunnet fremstille Farven ad kemisk Vej i Slutningen af Tyverne i forrige Aarhundrede; før den Tid fremstilledes Farven af en Mineralsten Lapis-lazuli, som fandtes i Asien; Farven var som Følge af den besværlige Fremgangsmaade ved Fabrikationen samt ved Stenens sjældne Forekomst, meget kostbar (et Par Tusinde Kroner pr. Pund). Ved Analyse af Lapis-lazuli fandt forskellige Kemikere Bestanddelene, og var i Stand til at fremstille Farven ad kunstig Vej. Ultramarinblaat bestaar af Siliciums- og Aluminiumsilte i Forbindelse med Natrium og Svovl. Fabrikationen af Farven foregaar ved Glødning i luk- kede Beholdere af de forskellige Raastoffer, nemlig Soda, Kaolin, Svovl og Trækul i bestemte Forhold og ensartet blandet med hinanden. Ved at anvende kieselsur Lerjord faar man mørkere, men mindre smuk Farve. Efter at Glød- ningen er til Ende renses Massen ved Udvaskning og Slemning. I Stedet for Soda kan man anvende svovlsur Natrium (Glaubersalt) og faar det saakaldte Sulfat Ultramarin; ved Glødningen fremkommer først en grøn Farvemasse, Ultra-