Praktisk Farvelære For Malere

59 maringrønt, som ved Tilsætning af Svovl og yderligere Glødning omdannes til Ultramarinblaat. Ultramarinblaat affarves i Syrer og adskiller sig derved fra Coboltblaat, som det undertiden kan være temmelig lig, tillige udvikles under Syrebehandlingen Svovlbrinte (kon- stateres ved Hjælp af opløst Helvedessten). I Natronlud er det uforandret og egner sig som Følge deraf til Kalkfarve eller Limfarve; ved Glødning vil Farven blive lidt mørkere. Undertiden er Farven forfalsket eller tilsat Ler, Gibs, Tung- spat og lignende. Af forskellige Navne som Ultramarinblaat fører, kan nævnes Vognblaat, Nyblaat, Meisnerblaat og flere. Som Følge af, at Farven indeholder Svovl, maa den ikke lysnes (blandes) med Blyhvidt, eller i det hele med nogen Blyfarve (Chromgult, Mønje). Pariserblaat. Kemisk Formel: Fe7 (CN)18. Pariserblaat er, som bekendt, en mørk, blaa Farve, som forekommer i Stykker af rektangulær Form med rød- lilla Skær, naar de brækkes itu. Farven er temmelig van- skelig at rive, og anvendes kun i Olie, særlig til Skilte og lignende. Den er af temmelig kompliceret Sammen- sætning og fører forskellige Navne, f. Eks. Pariser-, Berliner-, Prøjsisk-, Turnbull- og Williamsonsblaat; disse forskellige Farveforbindelser er lidt varierende i deres kemiske Sam- mensætning, men bestaar dog alle af Jern og Cyan (CN) i forskellige Forhold. Cyan er en Forbindelse af Kulstof og Kvælstof, og udvindes ved Forkulning af Blod uden Luftens Adgang. Cyan er ligeledes en Bestanddel af Blaa- syre, som er bekendt for sin Giftighed. Pariserblaat fremstilles af en Opløsning af et Jernsalt og en Opløsning af gult Blodludsalt (Ferrocyankalium) f. Eks.: 4 Fe Cl3 4~ 3K4Fe (CN)6 = FeJCN)^ + 12 K Cl Jerntveclor + Ferrocyankalium = Pariserblaat + Clorkalium