Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
kan man fremstille flere sorte Farver ved at benytte for-
skellige Raaprodukter, f. Eks. Kærnsort (Blomme-, Kirsebær-
sten og Kokusskaller), Korksort (Korkaffald), Fjersort (Fjer),
Kaffesort (Kaffebønner).
Foruden at udvinde sorte Farver ved tør Destillation
af forskellige Raastoffer, fremstiller man tillige en Del sorte
Farver ved ufuldstændig Forbrænding af Petroleum, Olie,
Terpentin, Harpiks, Fedtstoffer, Beg og andre Stoffer. Dette
sker ved at man brænder dem i en Beholder (Lampe) uden
tilstrækkelig Tilførsel af Luft; derved vil Flammen ose, og man
opsamler denne Os eller Sod i særlig indrettede Rum, som
er beklædte med groft Lærred, hvor Soden (Farven) kan
afsætte sig. Efter Afbørstning af Farven bliver denne
giødet i lukkede Jernbeholdere, da den indeholder tjære-
agtige Bestanddele, for at befries for disse. Tysk Kønrøg
fabrikeres paa denne Maade. De fineste og smukkeste
sorte, de saakaldte Lampesorte, faas ved at anvende
Olier eller Terpentin, som man brænder i en Lampe uden
tilstrækkelig Lufttilførsel og opsamler Kulstoffet eller Farven
paa Metalplader, som drejes rundt i Flammen og afbørstes
en Gang imellem.
Grafit.
Grafit er naturlig forekommende Kulstof i uren Til-
stand og anvendes særlig til Blyanter; Grafitten findes
særlig i Uralbjærgene og paa Ceylon. Efter at den er
slemmet og pulveriseret æltes den med Ler til en Deig og
formes i tynde Stænger; disse glødes uden Lufttilførsel og
efter Indholdet af Ler faas blødere og haardere Blyanter;
for at de ikke skal brække itu, sættes de i et Træhylster.
De største Fabrikker for Blyanter findes i Tyskland, nemlig:
A. W. Faber, Johan Faber og Guttknecht.