Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Organiske Farvestoffer.
Den organiske Kemi kan man ogsaa kalde Kulstoffets
Kemi, idet de forskellige Kulforbindelser danner de forskel-
lige organiske Stoffer. Nogle af dem er Kulbrinter, som
dannes, naar organiske Stoffer underkastes en tør Destilla-
tion, hvilke kan foregaa saavel i Naturen som kunstigt; de
vigtigste findes i Petroleum, som forekommer flere Steder
i Jorden, særlig i Amerika og Rusland, i Reglen aflejret i
Lag, hvoraf det øverste er luftformigt og bestaar af lette
Kulbrinter (Methan), det mellemste af flydende Kulbrinter
(Petroleum) og det nederste af Klornatrium (Salt).
Ved tør Destillation af Stenkul, hvilket foregaar paa
Gasværkerne, udvinder man Gas; foruden dette Produkt,
faas desuden Kokes eller Cinders, Tjære og Ammoniak.
Tjæren indeholder forskellige Stoffer, hvoraf flere anvendes til
Fremstilling af Farvestoffer; disse er i Reglen uholdbare,
men meget smukke og har i den nyere Tid fundet meget
stor Anvendelse som Malerfarver. Man kalder dem i daglig
Tale Aniliner, men dette er ikke fuldstændig korrekt, idet
Anilinerne kun er en enkelt Gruppe af Tjærefarverne.
Ved Destillation af Tjære faar man forskellige Stoffer,
nemlig: »
1) Stenkulsnafta ved Opvarmning under 100 Gr. Celsius
(deraf udvindes Benzol).
2) Let Tjæreolie ved Opvarmning mellem 100—170 Gr.
3) Karbolsyreolie ved Opvarmning mellem 170—240 Gr.
(Karbolsyre og Phenol).