Praktisk Farvelære For Malere

79 COO H, som er tørrende, og Oliesyre, C17 H33 COO H, som ikke er tørrende. Linolien indeholder ca. 5 pCt., Nød- olie og Valmueolie ca. 30 pCt. Oliesyre, og disse sidste tørre som bekendt heller ikke saa hurtigt som Linolien, denne udvindes ved Presning af Hørfrø, som indeholder mellem 30—40 pCt., og Hørfrøene skal helst være 6 Maaneder gamle før de presses. Frisk presset Olie indeholder en Del slimede æggehvideagtige Bestanddele, som forringer Tørreevnen; disse Stoffer udskiller sig ved Lagring og danner Bundfald; som Følge heraf er lagret Olie bedre end frisk Olie. Valmueolie udvindes ved Presning af Valmuefrø, som indeholder ca. 50—60 pCt., den er meget klar, næsten farveløs. Nødolie presses af modne Valdnødkærner, efter at disse først er tørrede. Valmue- og Nødolie anvendes udelukkende i Kunstmaleriet, da de tørre for langsomt for det praktiske Maleris Vedkommende og er for dyre. Fernis. Linoliens Tørreevne kan fremskyndes betydeligt ved, at Olien blandes med Metalforbindelser, særlig Bly- eller Manganforbindelser; derved faar man den saakaldte Fernis eller kogt Linolie. Ved Fabrikationen af Fernis anvender man lagret, renset Linolie (befriet for de æggehvideagtige Stoffer), som koges eller opvarmes til en Varmegrad af mellem 150 og 200 Gr. Celsius, Varmegraden maa ikke gerne overstige denne Temperatur, da Fernissen derved let bliver sejg og mørk. Kogningen foregaar i store Be- holdere indtil Olien bobler ligesom kogende Vand. Man lader den koge i nogle Timer under Omrøring; under Kog- ningen udvikles der en Del brandfarlige Luftarter, som ledes bort gennem en Trækkanal. Medens Olien koger tilsætter man de omtalte Bly- eller Manganforbindelser, og dertil anvendes i Reglen enten oliesurt Bly (Blysæbe) eller bor- surt Mangan; men man kan ogsaa bruge Blyilte (Sølver- glød = Pb O) eller Manganilte (Mn O). Manganfernis er