Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

Forfatter: S. Forchhammer

År: 1826

Forlag: Trykt hos Andreas Seidelin hos. og Universitets Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 70

UDK: 660 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000240

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
16 Blandingen af Sslv, Bly og Kobber lægges; hvorpaa Kapellet opvarmes i en Mussel, saaledes at Luften frit kan stromme over det glsdede og smeltede Metal. Man sætter til en Blanding af Sølv og Kobber en Mangde Bly, der retter sig efter Kobberets Forhold til Soloet. I Deel Kapelmasse opsuger 2 Dele Blyglas, i Deel Kobber fordrer 6Dele Bly men i Forening med Solo be- høver det meget meer. i Kobber og 30 Sslv udfordrer 128 Bly. i Kobber og 15 Sslv 96 Bly. I Kobber og 7 Sslv 64 Bly. i Kobber og 4 Sslv Z6 Bly. I Kobber og 3 Sslv 40 Bly. i Kobber og I Sslv 30 Bly. I Kobber og f Sslv 20 Bly. i Kobber og Sslv 17 Bly. For at kunne adskille en lille Mcengde Sslv, der findes forenet med Kobber, Iern eller Guld, har Keir angivet et Opløsningsmiddel, der stal være meget nyttigt. Man opleser en Deel Salpeter i 8—10 Dele concentreret Svo- velsyre. Denne Va'dffe opleser Solvet ved en Tempera- tnr af 40—90° efter det hundrededeelte Thermometer, medens Iernet/ Kobberet, Blyet eller Guldet bliver uoplost tilbage. Man tilsætter siden en Kskkensaltoplosning, der bundfælder alt Selv i Forbindelse med Chlor. For at forskaffe sig Sslvet reent deraf, udvaskes det rene Chlorsolv saa længe med Vand, indtil intet mere oploses, man torrer det og bringer nu i en Smeltedigel dobbelt saa meget Potaske til at smelte, som man har Chlorsolv. Naar Potasken smelter, indkaster man Chlorsolvet i smaae Qvantireter og giver siden en god Hvidglodhede. Man finder da det rene Sslv smeltet paa Diglens Bund.