Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget
Forfatter: S. Forchhammer
År: 1826
Forlag: Trykt hos Andreas Seidelin hos. og Universitets Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
UDK: 660 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000240
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
bruges ikke, derimod anvendes fortinnede Iernptader
meget hyppigen. Man dypper fuldkomment metalliffe
Jernplader i smeltet Tin/ hvorved Iernet fuldkomment
gjennemrrænges af Tin. Tinnet krystalliserer under
Evalningen paa Iernet, og denne krystallinske Structue
bliver synlig ved Hjelp af Syrer. Man kalder det da
vatret Metal.
Man fortinner dertil Blikpladerne paa ny med en Lege-
ring af 100 Dele af det reneste Tin, Kobber, | Ar se-
nik/ og behandler da Blikket afvexlende med Syrer og
veen Potaffelud.
Zink.
Vægtfylde: 7/028 det siebte, og 7/1908 det hamrede.
Farve: blaaagtig hvid.
Seighed og Styrke: Zinken forandrer sinSeighed meget
efter den Temperatur, hvortil den opvarmes; ved sæd-
vanlig Temperatur er den meget ffjsr, ved Vandets Ko-
gepunkt lader den sig let hamre og valtse, ved en Varme
af 220° Hundrededeels er den overordentlig skjor. En
Zinktraad af ttö Tommes Tykkelse bærer 26 Pd. Zinken
angribes ikkun ubetydeligt af Luft og Vand, naar den
ikke er i Beroring med andre mere negative Metaller. I
Rodglodheden afilter den Vandet, og den oplofts under
BrintlUfts Udvikling af Saltsyre og fortyndet Svovel-
syre. I Hvidglsdheden brænder den i aabne Kar med
blaa Lue, hvorved der dannes Ankilte.
Smelter ved 342° Hundrededeels, og kan destilleres i
Hvidglodheden.