Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

Forfatter: S. Forchhammer

År: 1826

Forlag: Trykt hos Andreas Seidelin hos. og Universitets Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 70

UDK: 660 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000240

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
38 bruges ikke, derimod anvendes fortinnede Iernptader meget hyppigen. Man dypper fuldkomment metalliffe Jernplader i smeltet Tin/ hvorved Iernet fuldkomment gjennemrrænges af Tin. Tinnet krystalliserer under Evalningen paa Iernet, og denne krystallinske Structue bliver synlig ved Hjelp af Syrer. Man kalder det da vatret Metal. Man fortinner dertil Blikpladerne paa ny med en Lege- ring af 100 Dele af det reneste Tin, Kobber, | Ar se- nik/ og behandler da Blikket afvexlende med Syrer og veen Potaffelud. Zink. Vægtfylde: 7/028 det siebte, og 7/1908 det hamrede. Farve: blaaagtig hvid. Seighed og Styrke: Zinken forandrer sinSeighed meget efter den Temperatur, hvortil den opvarmes; ved sæd- vanlig Temperatur er den meget ffjsr, ved Vandets Ko- gepunkt lader den sig let hamre og valtse, ved en Varme af 220° Hundrededeels er den overordentlig skjor. En Zinktraad af ttö Tommes Tykkelse bærer 26 Pd. Zinken angribes ikkun ubetydeligt af Luft og Vand, naar den ikke er i Beroring med andre mere negative Metaller. I Rodglodheden afilter den Vandet, og den oplofts under BrintlUfts Udvikling af Saltsyre og fortyndet Svovel- syre. I Hvidglsdheden brænder den i aabne Kar med blaa Lue, hvorved der dannes Ankilte. Smelter ved 342° Hundrededeels, og kan destilleres i Hvidglodheden.