Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

47 at det kan sveises som det sidste/ og er smelteligt og Haardt fom det forste. Især af kulsuurt Zernforilte kan man ved Friffning ligefrem forskaffe sig Staal, som er bekjendt under Navnet Raat Staal/ dog tilberedes det meste Staal ved Cementering og Omstøbning. Cementering ffeer enten vedat udsætteStobejern omgivet af Leer eller Muursieenpulver eller ogsaa Smedejern med Kulpulver i Jernblikkasser for en stærk og varig Hede, omtrent 80—90° efter Wedgwood i 5—10 Dage. Ier, net udvider sig ved denne Operation, det faaer Blærer paa dets Overflade, bliver meget haardere, faaer kry- sialliniff Brud; men det er ikke eensformigt. Den bedste Staalart er Stsbestaal, der faaes ved ^at smelte Cementstaal i lukte Digler med stsdt Glas og Kul- pulver, hvortil man undertiden fatter noget Kalk. Kul er ikke den eneste Substanz/ der i Forening med Ier- net giver Staal. Der bringes en Staalart fra Mena- kaubo i Ostindien, og kommer i Handelen under Navn af Wooz; den ansees for det fortrinligste Staal man kjender; det indeholder intet Kul men bestaaer kun af Jern, Kiselmetal og Leermetal. Af Kulstaalets Legeringer ere især vigtige: Sslvstaal. 7UÖ Sslv. Staalet bliver ved denne Til- sætning meget forbedret og Solvstaal er at foretræffe overalt, hvor man behover af det fortrinligste Staal. Plarin-Staal. Platin; ikke saa godt som Solv- siaal; dog er det at foretrække/ hvor man fortrinligen be- hover Seighed.