Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

57 med 2 Grunddele Kiseljørd er den lettest smeltelige kisel- sure Kalk. Ogsaa de dertil svarende Forbindelser med Iernilte og Bruunsieen smelte let. Leret bliver lettere smelteligt t samme Forhold, som det indeholder en storre Mamgve af disse Forbindelser. Er det Kalk, Magnesia eller Potaske Leret indeholder, saa bliver det hvidt efter Brændningen. Zernilterne og Manganilte give derimod rode, gnle, brune og sorte Farver. Forend det kalkblandede Leer begynder at smelte, sammen- trække Delene sig, de sintre sammen, og Massens Sam- menhamg og Haardhed forogeS derved. Io mm* dets Sammentrækning nærmer sig Smeltningen, desto stærkere bliver Sammenhængen og Haardheden. Ved Smelt- ningen opnaaer den den storste Haardhed og Sammen- h«ng, Forbindelsen kan antage. Zo storre Varme/ der Udfordres forat smelte en Leeraart, desto haardere og fastere bliver den, efter at den er smeltet. Ogsaa for Leer blandet med Magnesia, Iernilte og Manganilte gjelder det samme. Ved enhver Leerart kan man derfor bestemme Varmegra- den, hvorved den stal antage ben fornodne Haardhed/ idet man bringer dets Smeltepunct lavere ved at tilsætte Kalk (Kridt, malet Kalksieen), eller hsjere ved at til- sætte en ildfast Leerart eller Kiseljord (malet Flint eller Sand). Da Sammensintringen er en begyndende Smeltning, saa er Leret i den Varmegrad tilbøjeligt til at forandre