Erindringsord til Forelæsninger over Anvendt Chemie
Fornemlig for saa vidt den angaar Stoffer af Mineralriget

69 losning og Afdampning i store Iernpander. Ved en langsom Afdampning faaer man store, ved hurtigen at fordampe Vandet forskaffer man sig mindre Krystaller, Af Saltkilder naar Vandet er mættet eller na'sten mættet med Salt faaer man Kokkensaltet ligefrem ved Afdamp- ning over Ilden. Er derimod Kilden ikke meget riig paa Salt, saa lader man Vandet forst tildeels bortdampe i Luften ved Graveringen. Gradeerhusene bestaae af 25—35 Fod hore Vægge flettede af Hvidtjorngrene. Vandet pompes op i Render, der igjennem cn Mængde fine Aabninger lade Saltvandet falde ned over Grenene, og saaledes byde Luften en meget stor Overflade der sær- deles begunstiger Fordampningen. Naar Vandet ’efter een eller flere gjentagne Graderinger indeholder en til# strackkelig MamgdeSalt oplest, saa afdampes det i Pander, saa længe det endnu afsætter reent Salt. I sydlige Lande lader man Soevandeti store med stampet Leer belagte Bassiner fordampe ved Solvarmen. Dette Salt kommer i Handelen under Navnet Baysalt/ og er meget ureent. Al u n. Alunmalmen er enten Alunskifer eller Alunsieen. Alunffiferen indeholder Kiseljord/ Leerjord, Kalk, Iern, Svovel og Kul og paa mange Steder endnu Kali. Alu- nen er etDobbelsat af svovelsnurLeerjordmed soovelsuur Kali eller svovelsuur Ammoniak. For at forvandle Svovlet i Alunffiferen til Svovelsyre restes Malmen i det man udsletter den i store Hob for en langsom For- brændning. Er Malmen meget riig paa Kul, saa brænder den efter at den engang er tændt; ellers bor den blandes med Brænde. Den breendte Alunskifer udsættes i nogen Tid for Atmosphlrrens Indvirkning, udludes derpå« med Vand og Luden fordampes i Blypander. Da Alunen ved 20° Hundrededeels udfordrer 15—20 Dele Vand for at