Nedstamningslæren

94 Nedstamningslæren. Vi begriber ikke, hvad Aarsag der har været til Uddannelsen af de forskellige Grundplaner, hvorfor 1. Eks. en Hest og andre Pattedyr har 4 Ben, men en Flue og andre Insekter 6; hvorfor de Enkimbla- dede har den afbildede 3-tallige Grundplan, men de 1 okimbladede 5-tallige, 4-tallige og andre Grundpla- ner; eller hvorfor Græsserne og andre Enkimbladede har udelte Blade med parallele Nerver, men Roser, Smørblomster, Egetræer og andre Tokimbladede helt forskellige Former og Nervationer. Med Hensigts- mæssighed synes alt saadant intet at have at gøre. Der er dybere til Grund liggende Aarsager, som vi ikke kender og ikke forstaar; om de forskellige Grund- planer en Gang i en fjern Fortid, den Gang da de lørst blev til, var til nogen bestemt Nytte, ved vi intet om; men det er egentlig ikke sandsynligt. De ei linieligvis fremkommet som Følge af den indre Drilt til Udvikling og Fremskridt, der uafhængig af de Kaar, som Omverdenen byder, synes at være ned- lagt i de levende Væsener, hvorom der atter vil blive I ale i sidste Alsnit. Men for Nedstamningslæren har de stor Værdi, fordi de forskellige Grundplaner viser os mange Eksempler paa en Udvikling, der er fore- gaaet i bestemt Retning. Den sammenlignende Formlære kommer ogsaa i høj Grad til at sysle med de »rudimentære Orga- ner«, af hvilke vi kender overordentlig mange baade i Plante- og Dyreriget. Det var Darwin, der henledte Opmærksomheden paa deres Betydning for Nedstam- ningslæren; de omtaltes kortelig foran (S. 49, 59). Skønt de i mangfoldige Tilfælde nu ingen Nytte synes at være til, har de netop stor Værdi for Nedstam- ningslæren, fordi vi ikke kan betragte dem anderledes