Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 95 end som Legemsdele, der er svundet ind fra en langt større og fyldigere Form, som de havde i den længst forsvundne Tid, da de var til Nytte. Nu har de kun historisk Betydning. At Hestens Griffelben maa op- fattes saaledes, gøres sandsynligt ved Betragtning af de uddøde Dyreformer, der maa antages at høre med til Hestens Stamfædre. De nu levende Hestearter, deri indbefattet Æslet og Zebraerne, har altsaa kun een Finger; men sammenligner vi dem med deres nærmeste nulevende Frænder, Næshornet og Tapiren, vil vi finde, at disse har 3—4 Fingre (Tæer), af hvilke den 3die, den mellemste, er den længste (Fig. 33). Sammenligner vi dem dernæst med de uddøde Dyr, som man betragter som deres nærmeste Slægtninge i tidligere Jordperioder, vil vi finde, at vi nu inden for deres Slægtskabsomraade kender en lang Række af uddøde Dyr, der har desto flere Fingre, jo længere tilbage i Tiden de levede, hvad straks skal omtales nærmere (se ogsaa Fig. 48). Der synes ikke at kunne være Tvivl om, at He- stens Stamfædre havde Pattedyrfodens almindelige Antal af Tæer, nemlig 5, og at to af disse er helt forsvundet, samt at to andre kun er til Stede som »rudimentære Organer« (dette Navn indeholder strængt taget en Modsigelse, thi »Organ« er det græske Navn for »Redskab«, men et »rudimentært« Redskab er intet Redskab længere). Ovenfor (S. 39) blev anført, at Bardehvalen har »rudimentære« Baglemmer (Fig. 16), og at den som Foster har Anlæg til Tænder, der senere forsvinder, — ligeledes Minder om en fjern Fortid, da dens For- fædre havde solide Tænder ligesom i Nutiden dens nære Frænder Delfinen, Spækhuggeren o. fl. Mangfoldige andre Eksempler kan nævnes; kun