Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 101 f. Eks. Hvirveldyrene, ligner hverandre betydeligt, hvor forskellige de voksne Dyr end er. Fostre af Menne- sker, Pattedyr, Fugle og Slanger er paa et vist Trin næsten ikke til at kende fra hverandre; erfarne Viden- skabsmænd vil dog kunne paavise Forskelligheder*). De udvoksne Flyndere er som bekendt skæve, har Øjnene drejede til samme Side af Kroppen, og den højre Side er anderledes farvet end den venstre i Overensstemmelse med deres Liv paa Bunden af Vandet; men som ganske smaa svømmer de i de øvre Vandlag og er ligesidede som alle andre Fisk (Fig. 39). Hvert Dyr gennemløber endvidere under sin Ud- vikling i alt væsentligt de samme Trin, som findes bevarede hos Dyr af samme Stamme, der staar paa et lavere eller mere oprindeligt Trin. Haletudserne f. Eks. har væsentlig samme Bygning som den, de beslægtede Salamandre og andre lavere staaende Pad- der har som voksne. Ogsaa fra Planteriget kendes Eksempler paa det samme; Kimplanten af en Thuja har naaleforrnede Blade ligesom andre Naaletræer som voksne, derefter faar den skælformede Blade. Hertil slutter sig saa den Kendsgerning, at Dyreformer, der for længe siden er uddøde, ofte ligner Fostrene af nulevende Dyr inden for samme Stamme. Det er naturligt, at disse mange Kendsgerninger maa spille en stor Rolle i Nedstamningslæren. Hvor- dan skal de forklares? Haeckel svarer: Det enkelte Dyrs og den enkelte Plantes Udviklingshistorie er i store Træk en Gentagelse (»Rekapitulation«) af Artens *) Den bekendte tyske Zoolog Haeckel aftrykte i et folkeligt Skrift tre Gange det samme Træsnit for at vise, i hvor høj Grad Fostre af Hund, Høne og Skildpadde ligner hverandre. Han maatte senere indrømme, at dette Falskneri var en højst ubesin- dig Daarskab.