Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 103 mæssig Fiskeform, betyder dette, at de nedstammer fra Fisk med regelmæssig Form. Følgerigtigt siger Nedstamningslæren da ogsaa, at naar Hvirveldyrenes Foster har visse Ligheder med gælleaandende Vand- dyr, betyder dette, at de nedstammer fra saadanne. Dette kalder Haeckel en »Grundlov« (»Den bio- genetiske Grundlov«). De anførte Kendsgerninger kan utvivlsomt forklares lettest saaledes, og jeg skulde tro, al Flertallet af Videnskabsmænd slutter sig til denne Forklaring i al Almindelighed; men i hvilken Udstrækning denne »Lov« gælder, er vel usikkert, og i hvert Fald kan man da ikke betragte de nævnte Kendsgerninger som et virkeligt Bevis for Nedstamningslæren. Der er da ogsaa fremragende Forskere, som udtaler sig bestemt mod denne For- klaring. Saaledes har O. Hertwig, Professor i Zoo- logi i Berlin, i flere Skrifter udtalt, at disse nu omtalte Udviklingstrin inden for Individernes Udvik- lingshistorie ikke videnskabelig kan betegnes som Gentagelser af de Former, der i Forfædrenes Række fulgte efter hverandre; men de maa opfattes som Udtryk for almindelige Udviklingslove, ifølge hvilke Organismen skrider frem fra enklere til mere sam- mensat Legemsform paa en inden for hver Stamme i Hovedtrækkene bestemt Maade. Ægcellerne af et Men- neske og af et Dyr eller en Plante er lige saa for- skellige fra hverandre som de udvoksne Individer; »Ægcellen af et Pattedyr eller en Fugl eller ethvert som helst andet Dyr viser os ikke Nedstamningsræk- kens Begyndelse og den formentlige encellede Stam- form«. Selve Fosterlærens Grundlægger, v. Baer, udtaler som sin Opfattelse, at den fremadskridende Udvikling af Fosteret har kun en vis Lighed med Stammens Historie.