Nedstamningslæren

104 Nedstamningslæren. C. Forsteningslæren (Palæontologien). I Jordlagene findes utallige Rester eller Aftryk af Dyr og Planter; man har kendt dem i Aarhundreder; oprindelig troede mange, at det var Rester af dem, der omkom ved Syndfloden, eller at det var »Spil« af Naturen. Men saa blev det paavist, bl. a. af Leo- nardo da Vinci, at de var Levninger eller Aftryk af Dyr og Planter, der havde levet, maaske for Millioner af Aar siden, og som er blevet begravet i Jordens Stenlag. Ogsaa den danske Lærde Niels Steensen (Steno) syslede med Forsteningerne og deres Lej- ringsforhold i Jordlagene; han viste (1667, 1669), at Lagene er opstaaet ved Bundfældning i Vand af Sand eller Ler, i hvilke Levningerne af Dyrene eller Plan- terne saa blev indlejret; herved lagde han det første videnskabelige Grundlag til Jordbundslæren (Geologien). Man kunde med god Grund vente, at disse For- steninger, en Slags Gravskrifter over de afdøde Orga- nismer, skulde lære os Livets Historie her paa Jorden; man kunde jo vente her at finde de Stamtræer, som Nedstamningslæren forudsætter, indskrevet i Jordlage- nes Sten. Men dette er af forskellige Grunde en Umu- lighed og vil altid vedblive at være det. For det første er der jo mange ganske bløde Dyr og Planter, der ikke kan opbevares eller give Aftryk i Stenen, som omtalt foran (S. 19); kun rent undtagelsesvis kan dette forekomme; man har f. Eks. fundet tydelige Aftryk af en Vandmand, der levede for Millioner af Aar siden, og som har ligget paa Stranden og der er blevet begravet af opskyllede Sandmasser, i hvilke dens Form er blevet præget (Fig. 40). Det er natur- ligvis i Regelen kun Skeletdele og andre haarde Dele, der opbevares eller giver Aftryk, og allerede derved bliver vor Dom om de paagældende Dyr mindre sik-