Nedstamningslæren

1. Livets Oprindelse paa Jorden. 5 Hofman Bang til Hofniansgave i 1818 skrev en Afhandling om »Det Inddæmmede« paa hans Ejen- dom ved Odensefjord, hvor han saa Planter pludse- lig komme frem paa et 900 Tdr. Land stort inddæm- met Areal og ikke kunde tænke sig andet, end al de var fremkommet ved Selvdannelse. Botanikeren Schouw opponerede dog herimod og kunde i det højeste tiltræde Antagelsen om Selvdannelse for meget lavt udviklede Smaavæsener. Aarene omkring 1860 er højst mærkelige i Livs- lærens Historie, thi i 1859 udkom Darwins verdens- berømte Bog om Arternes Oprindelse, og 1862 offent- liggjorde Pasteur sine Forsøg, der gav Troen paa, at Selvdannelse finder Sted, i hvert Fald i Nutiden, et dræbende Stød. Man var ved Aar 1860 egentlig ikke kommet videre med Hensyn til Læren om Selvdan- nelse end et Aarhundrede tidligere; man vidste, al naar Luften, der førtes ned til en Vædske, som kunde forraadne eller gære, rensedes f. Eks. ved Glødning i Ild eller ved at filtreres gennem Bomuld, kom der i nogle Tilfælde Gæring, i andre ingen. Mikroberne var endnu Selvdannelseslærens sidste Støtte. Saa sent som i 1859 publicerede en fransk Lærd en tyk Bog, hvori han mente at føre Bevis for Forekomsten af Selv- dannelse; men al Drøftelserne herom i det franske Videnskabernes Selskab ses dog, at Læren om Selv- dannelse havde en stor Del af Frankrigs Naturfor- skere til Modstandere. Selskabet udsatte da 1860 en Prisopgave: man skulde ved nye og uigendrivelige Forsøg kaste Lys over Spørgsmaalet om Selvdannelse. Pasteur tog fat paa Opgaven, skønt fremragende Mænd raadede ham fra al spilde sin Tid paa denne Sag, og længe varede det ikke, før hans afgørende Forsøg lorelaa, og Bakteriologien dermed var grundlagt.