Nedstamningslæren

 116 Nedstamningslæren. mæssige Arler, eller Nutidens Bæltedyr mod de mæg- tige Arter, der levede i Tertiærtiden (se Fig. 27). Hvorfor uddøde disse Dyr og Planter, og hvorfor kom andre i deres Sted? Forsteningslæren giver intet Svar herpaa. En af de vigtigste Støtter for Darwin var, at Organismerne i to paa hinanden følgende Perioder til Trods for Forskellighederne ligner hverandre saa me- get, at man kun kan forklare dette ved at antage en Nedstamning, et kødeligt Slægtskab mellem dem. Men uforklarligt staar det, hvorfor der kom Tider, da paa een Gang hele Sværme af nye Former kom frem eller døde ud; Cuvier havde for saa vidt noget at støtte sig paa, som vi ikke alle Vegne træffer en umærkelig Gliden over fra den ene Afdeling i .Jordhistorien til den anden. Darwin søger at bortforklare dette ved at henvise til vor utilstrækkelige Viden. Forsteningerne lærer os endvidere, at jo længere vi gaar tilbage i Tiden, desto mere afviger Dyr og Planter fra Nutidens. Det gaar som med Sprogene; jo længere vi gaar bort fra Nutiden, desto mere af- vigende er ogsaa vort danske Sprog fra Nutidens; nogle Ord er uddøde, andre forandrede. Af Dyrene er der kun nogle ganske faa, som synes at have holdt sig uforandrede gennem Millioner af Aar, maaske fordi de levede i de store Have, hvor Kaarene holdt sig uden Skygge af Omskiftelse; muligvis er der nogle af de lavest udviklede, saasom Amøber (se S. 10), Diatoméer, Bakterier o. a., der ogsaa har levet ufor- andrede gennem Jordperioder. De fleste, maaske alle, mere omfattende Plantearter i Nutiden er meget gamle, idet de levede allerede i Istiden eller før denne, hvad Planteresterne i vore Moser vidner om; mange nu- levende Slægter fandtes allerede langt tilbage i Ter-