Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 117 tiærtiden, f. Eks. næsten alle de Løvtræslægler, som nu danner Europas Skove (Slægterne Æl, Birk, Avn, Hassel, Bøg osv.). Forsteningslæren har endvidere vist os, at alle uddøde Arter kan indordnes i en af de nulevende store Stammér, og at de hjælper med til at udfylde Mellemrummene mellem deres større Grupper; Archæ- opteryx (Fig. 45) er f. Eks. et af de Dyr, der slaar Bro mellem Krybdyr og Fugle; der levede i Stenkulsperio- den firføddede Dyr, som tyder paa Overgange imellem Padder og Øgler; men mellem andre Grupper er der dybe Kløfter, f. Eks. mellem Fiskene og de andre Hvirveldyr. Forsteningslæren har ogsaa lært os, at der kan være en mærkelig Lighed mellem et Lands nulevende Dyreverden og dets uddøde. Det var noget af det, der slog Darwin allermest under hans Ophold i Sydame- rika, at den Dyreverden, der har levet i Argentina (eller den som vor Landsmand Lund i Lagoa Santa har fundet i Brasiliens Kalkstenshuler) saa paafal- dende ligner samme Lands nulevende Arter (se S. 70). Vi ser fremdeles i det store og hele, at der er et trinvis Fremskridt fra lavere, d. e. mindre sam- mensatte, Væsener til højere eller mere sammensatte, formodenlig jævnsides med en mere gennemført Ar- bejdsdeling, skønt vi ikke kan nægte, at de allerældste Krebsdyr, f. Eks. Trilobiterne (Fig. 43), og andre Dyr fra Oldtidens første Periode virkelig maa have været højt organiserede og godt synes at maatte kunne leve den Dag i Dag. I Planteriget kommer blomsterløse Plan- ter som Alger, Mosser, Bregner og Padderokker frem før Frøplanterne, og af disse kommer de Nøgenfrøede til Syne før de Dækfrøede, Vindbestøvere før Insekl- bestøvere og de højere Blomsterplanter først i Kridt-