Nedstamningslæren

 118 Nedstamningslæren. tiden (se Fig. 42). Vi ser de i deres hele Bygning højere organiserede Klasser komme efter de lavere; i Dyreriget f. Eks. først Fisk, saa Padder og Krybdyr, saa til sidst Fugle og Pattedyr. Fiskeklassen, f. Eks., begynder med de laveste Former, Bruskfiskene; Patte- dyrene med de laveste staaende Arter, Kloak- og Pung- dyr. De hvirvelløse Dyr synes at komme samtidig til Syne i de ældste kendte forsteningsførende Lag (se S. 19), men inden for de enkelte store Grupper kan der paavises Fremskridt fra lavere til højere Organisation. Vi maa sige, al Livet stedse har udfoldet sig rigere og fuldkomnere og skønnere. Vi ser en Stige med mange større eller mindre Trin, og vi tror, at den betegner en Udvikling paa den Maade, at den højere Form nedstammer fra en lavere, men viden- skabeligt Bevis er dette endnu ikke. R. Herlwig siger et Sted: »Vi kan se, at mange Former i en Dyre- gruppe findes indlejrede i forskellige paa hverandre følgende Jordlag, men naar vi knytter dem sammen til en Nedstamningslinie og tænker os de yngre frem- gaaede ved Omdannelse af de ældre, saa forlader vi dermed strængt taget Kendsgerningernes sikre Grund«. Dette gælder ogsaa det Par formentlige Udviklings- linier, som tydeligst af alle taler for en Nedstamning, nemlig følgende to. Der er en Slægt af Ferskvandssnegle, nemlig Sumpsneglen (Paludina, Fig. 47), som findes i Jord- lag fra Tertiærtidens midterste Afsnit i Sydøsteuropa (Vestslavonien). De ældste Former havde ganske glat Skal (Fig. 47,1) og stærkt hvælvede Vindinger, men i de følgende Lag finder der en jævn Stigning Sted i Skallernes Udstyrelse; først kommer der Kanter paa dem og saa Vorter paa Kanterne; tillige bliver Vin- dingerne fladere. De afbildede Former er fra Lag,