Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Nedstamningslæren.
deles bestemt Retning, man kan sige efter en bestemt
Plan, kender vi fra Hestefamilien. Dens »Ned-
stamningshistorie« er overniaade meget omtalt og frem-
ført som en udmærket Støtte for Nedstamningslæren —
»Paradehesten« har man derfor kaldt den. Men des-
værre maa Udviklingsrækken sammensættes af Slæg-
ter, af hvilke nogle er fundet i Europa, de fleste i
Amerika, uden hel Garanti for, at de i Tid fulgte
umiddelbart efter hverandre. I Jordlag fra Tertiær-
tiden i Amerika og i Europa har man fundet Rester
af om Ir. 30 Arter Dyr, der almindeligt opfattes som
Hestenes Forfædre. De allerældste er smaa Dyr, omtr.
saa store som en Ræv, og har 5 Tæer paa alle Fød-
der. I yngre Lag bliver Dyrene efterhaanden større,
først som et Faar, derpaa som et Æsel, og før Is-
tiden fremtræder den ægte Hest baade i den gamle
og i den nye Verden, i hvilken sidste den dog er
uddød. Samtidig med disse Forandringer formindskes
Tæernes Antal; først formindskes de til 4 paa For-
benene og 3 paa Bagbenene, og Mellemfodens Ben
bliver ogsaa mindre (se Figurforklaringen til Fig. 48).
Derpaa har Dyrene kun een Taa og to smaa Bitæer
(Fig. c og (/); derefter formindskes Antallet til 1 Taa
(den mellemste) og Bitæerne reduceres til to store
»Griffelben«, til sidst til 1 Taa og to smaa Griffelben(e).
Nu lever kun den egentlige Hesteslægt (Equus) med de
7—8 Arter af Grupperne: Hest, Æsel og i Afrika Tigerhest.
Den hele Række af forudgaaende Stamformer er uddød.
Det bør endnu bemærkes, at jævnsides med de
nævnte Forandringer, og efterhaanden som Arterne
blev større, forandredes ogsaa Hovedskallen og Kind-
tændernes Form og Størrelse m. m. Hvad der var
Aarsagen ti] alle disse Forandringer, om de maaske
kan bringes i Samklang med jævnsides løbende For-