Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 129 rejst Gang som Menneskets. Hovedskallen ligner Neanderthalernes i enkelte Træk, men dens Rumfang er mindre end deres; til Oplysning herom kan an- føres, at Hjernekassens Rumfang angives saaledes: Nutids-Europæere 1500 Kubikcentimetre; Neander- thaleren fra 1230 og op til omtr. 1500; Pithecanthropus 850; Gorillaen 500. Dette Fund gav Anledning til vidtløftige Drøftel- ser, men Meningerne om, hvorledes dette Væsen skal opfattes, er den Dag i Dag meget forskellige; de fleste hælder vistnok til den Antagelse, at det er en stor Abe (en Gibbon), ikke noget virkeligt Menneske. Men i ethvert Tilfælde synes det umuligt at kunne være Stamformen for Mennesket, eftersom dette eksiste- rede i Europa allerede paa den Tid, da Pithecan- thropus begravedes paa Java — hvis da Alderen af det Jordlag, hvori Knoglerne fandtes, er rigtig bestemt (nu angives Diluvialtiden som sikkert). Saaledes maa vi fremdeles sige: vi ved intet om, hvorledes Mennesket med dets mange legemlige Ejen- dommeligheder, dets Selvbevidsthed og alle til Hjer- nen knyttede aandelige Evner — Tanken, Sproget — er blevet til, eller i hvilken Egn af Jorden det først fremstod. Menneskeslægten har efter nogles Mening maaske levet i Hundrede Tusinde Aar; andre nøjes med at antage 20 000. Kløften mellem Menneske og Dyr er umaadelig stor, til Trods for de allerældste Fund af Skeletdele. I Slutningen af Tertiærtiden er Mennesket maaske blevet til, og som det synes pludselig traadt frem, kun lidet forskelligt fra det nulevende Menneske. Det er ikke klart, i hvilket Forhold Neanderthal-Men- nesket staar til Nutids-Europæeren; men det maa vel antages at være en til raat Klima og grovere Næring Nedstamnin^'slæren. 9