Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 131 Dyr og Planter fra Sydamerika, og under de foran- drede Livskaar, som de traf paa Øerne, fik de i Tidens Løb noget afvigende Former; fra hine indvan- drede Dyr og Planter skulde saaledes de nu levende paa Galapagosøerne nedstamme. Det gaar paa samme Maade med alle andre Øer, der ligger langt ude i Verdenshavene; de har alle- sammen mange stedegne Dyr og Planter, men disse ligner allermest del Fastlands, som er nærmest. Azo- rernes og Madeiras Plantevækst ligner mest Europas og Vest-Afrikas, men Bermudas Øernes ligner mest Amerikas og Vestindiens. Jo længere Øerne ligger fjernede fra nærmeste Fastland, og jo ældre Øerne er i geologisk Henseende, altsaa i jo længere Tid de har været isolerede, desto flere stedegne Arter findes der paa dem. Saaledes havde St. Helena, der ligger midt ude i det sydlige Atlanterhav, oprindelig omtr. 50 Blomsterplanter, af hvilke 40 er stedegne, og næsten alle Snegle og Biller er stedegne. Nu har Menneskets Indvandring foran- dret Forholdet. Men gaar vi f. Eks. til Færøerne, træf- fer vi der ingen ejendommelige Blomsterplanter uden nogle meget lidt afvigende Smaaformer af den umaa- delig formrige Slægt Høgeurt; Færøernes Blomsterver- den er helt europæisk. Island har lidt større Afvigelse fra Europa; men kommer man til Grønland, har dets Vestkyst allerede en hel Del amerikanske Arter, fordi disse let har kunnet indvandre. Naar Færøerne og Island har saa ubetydelige Afvigelser fra Europa, maa det forklares af, at de i geologisk Henseende er saa unge Øer; thi først efter at den Is, der i Istiden dækkede vistnok alle Dele af dem, var smæltet, kunde der blive Tale om Ind- vandring af nogen Plantevækst, og den kom da fra 9*