Nedstamningslæren

136 Nedstamningslæren. Fisk og Hvaløgler ligner hverandre, som omtalt i 3die Afsnit. Adskilte Udbredelsesomraader for samme Art. Man har længe vidst Besked om, at de fleste Arter har deres bestemte og sammenhængende Ud- bredelsesomraade; der var en Tid, da man forklarede dette ved den Antagelse, at hver Art havde sit be- stemte S kabelses een trum. Dette fik en vis Bestyr- kelse ved de mange Eksempler paa, at en Art kan fin- des i vild Tilstand paa Steder, der er skilte saa langt fra hverandre, at man vanskeligt kan tænke sig, at de sædvanlige Vandringsmidler har kunnet slaa til. Et Eksempel herpaa er den ægte Kastanie; den vokser vildt i Middelhavslandene og mærkværdigt nok ogsaa i det østlige Nordamerika i kun lidet afvigende Form; dens Frugter kan sikkert umuligt flyde over Atlanter- havet. Men her kommer Forsteningslæren os til Hjælp, i det den har vist, at Kastanien havde et meget større Udbredelsesomraade i Tertiærtiden, og f. Eks. ogsaa voksede i Japan. Af dens hele, den Gang utvivlsomt sammenhængende, Omraade er nu kun de to nævnte vidt adskilte Pladser tilbage. Bøgen vokser ligeledes vild baade i Europa, Nordamerika og i Japan, men i nærstaaende Former, som dog er saa forskellige, at de gøres til fire Arter; ogsaa dette forklarer Nedstam- ningslæren ved at henvise til, at en Gang var der rundt om Polerne og paa Linien Europa—Færøerne —Island—Grønland sammenhængende Land eller dog Lande, der ikke var skilte fra hverandre ved uover- stigelige Skranker; Arter af Bøg er ogsaa fundet i Jordlag paa Spitsbergen, Island, Grønland og helt over til Nordvest-Amerika. Bøgen har kunnet ud-