Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 139 vil man finde mange Eksempler paa, at efterhaanden hører een Art op og erstattes af en anden, som lig- ner den overmaade meget; i Schweiz finder man f. Eks., at den med Primula nærbeslægtede Plante Sol- danella alpina i Højalperne »repræsenterer» eller er Stedfortræder for en anden Art (S. montana), der vokser i et lavere Bælte (jvfr. ogsaa Darwins Udta- lelse om Forandringer i Dyreverdenen i Sydamerika fra Nord til Syd, S. 70). Der kendes ligeledes en hel Del Eksempler paa, at der paa Kalkbjærge vokser een Art, men paa Gra- nit- eller Skiferbjærge en anden, men meget nærstaa- ende Art, f. Eks. Soldanella minima paa Kalkbjærge, men S. pusilla paa kalkfattige. Ligesaa er der to Arter Alperoser, som vokser paa hver sin Jordbund. Havdyrene paa de to Sider af Panamatangen er nær be- slægtede, fordi Panamatangen først opstod i geologisk nyere Tid (midt i Tertiærtiden) og skilte de to Have. Ogsaa alle disse og mange lignende Kendsger- ninger forklares let af Nedstamningslæren: Arterne vandrer, kommer under nye Livskaar og forandrer sig i Overensstemmelse med disse. Der kan i denne Sammenhæng sluttelig ogsaa mindes om, at f. Eks. Rostrup paaviste, at der er Snyltesvampe, som staar hverandre saa nær, at de i Form synes ganske ens, men der er alligevel Forskel mellem dem, i det den ene kun spirer og kun trives paa en Slags Værtplante, en anden kun paa en an- den Slags. Vi maa her antage, at naar en Snylte- svamp fra een Værtplante formaar at spire paa en anden, kan dennes forskellige kemiske og fysiske Natur efterhaanden virke forandrende ind paa Svam- pen, saa at en ny Type kan udvikle sig af den. Saaledes kunde mangfoldige Eksempler fremdra-