Nedstamningslæren

138 Nedstamningslæren. Geografiske Underarter og Racer. Dyre- og Plantegeografien oplyser os om flere andre Kends- gerninger, der har stor Betydning for Nedstamnings- læren, bl. a. følgende: Naar en Art har et saa stort Udbredelsesomraade, at den kommer til at leve under meget forskellige Kaar, vil man i Regelen finde, at medens alle de Individer, der bebor de midterste Dele af Omraadet, i høj Grad ligner hverandre, saa er de, der findes i Udkanterne ofte ikke lidt afvigende i mindre Egen- skaber, hvilket maa skyldes smaa Forskelligheder i de Kaar, som Omverdenen byder dem. Skovfyrren, f. Eks., er udbredt fra Spaniens og Italiens Bjærge til Lapland; men der er smaa Forskelligheder i Kron- form og i Naalenes Form og Varighed m. ni., f. Eks. mellem dem, der vokser i det sydligste og i det nord- ligste Sverige, selv om der ingen skarp Afgrænsning er. Ligesaa med Granen. Man taler her om »klima- tiske Racer«. De Lærketræer, der vokser i Alperne og Karpatherne, er noget forskellige fra dem, der vokser i Nordøst-Rusland og Sibirien; dog her er For- skellighederne saa store, at man plejer at kalde dem lo Arter. Af Stenbukken kendes 6 Racer, der hver især bebor sine særegne Bjærge fra Pyrenæerne til Himalaya. Den brune Bjørn, Løven og andre Dyr, der har et stort Udbredelsesomraade, er ligeledes delte i flere Underarter og Racer. Selv paa smaa Omraa- der kan der udvikle sig forskellige Fornier af samme Art; paa en af Bahamaøerne lever en Snegl, hvis Skal jævnt forandres, naar man gaar fra Vest mod Øst. Aarsagen maa formentlig søges i Forskel i Nedbør. Stedfortrædende Arter. Naar man i et Bjærg- land som Schweiz stiger fra Dalene op paa Bjærgene,