Nedstamningslæren

148 Nedstamningslæren. det sig, at de i H. t. deres Egenskaber var meget forskellige; den første (Fig. 56) forgærer svagere, giver tyndt Skumdække, og Øllet klarer sig langsomt og vanskeligt. Den anden forgærer stærkere, giver kraf- tigere Skumdannelse, hurtigere og bedre Klaring; dens 01 er fyldigere i Smagen, men ikke saa holdbart som det, der dannes af den første. Saaledes paaviste han, at Gærsvampen i Virkeligheden ikke var een enkelt, men mange faste (arvelige) Enheder, som man maa- ske rettest kalder Arter. Det var saaledes E. Chr. Hansens store Fortjeneste for Industrien, at han skilte disse Arter fra hverandre, saa at man i Fremtiden kunde arbejde med »ren Gær«, d. e. Gær, som kun bestaar af en enkelt Art. Ogsaa den videnskabelige Betydning af disse Hansens Arbejder er meget stor, men synes i Virkeligheden ikke at være saa omtalt i Videnskaben uden for den særlige Bryggerividenskab og saa bekendt, som den fortjener. I nyeste Tid har ogsaa Klöcker paa Carls- berg Laboratorium paavist, at en citronformet Gær- svamp, som man hidtil havde betragtet som een Art, i Virkeligheden omfatter flere Smaa-Arter. Ligesom Hansen 1883 havde udskilt en Række forskellige Gærsvampe af den Bryggerigær, som man hidtil havde betragtet som sammensat af een Slags, i det han udvalgte og dyrkede enkelte Celler for sig, saaledes paaviste W. Johannsen i 1903, at der og- saa paa andre Omraader findes Racer eller Arter, der er sammensat af mange meget smaa arvelige Enheder. Anledningen til disse Undersøgelser vil senere blive omtalt. For at udelukke den Indflydelse, som Be- frugtning med andre Racer eller Arter kunde udøve, valgte han Plantearter, som er Selvbefrugtere (se S. 164), nemlig Bønne og Byg.