Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 151 der forplan les ved Fremmedbefrugtning, kan man ikke træffe »rene« Linier saaledes som hos selvbefrugtende eller kønsløse; de vil mere eller mindre være Bastarder. Det foregaaende har vist os, at der alle Vegne inden for »Arten« findes en Spaltning i nye Typer, som i Begyndelsen maaske slet ikke er til at adskille ved ydre Kendetegn; selvfølgelig har dette stor Interesse for Nedstamningslæren. Disse mange Smaa-Arter og Varieteter og Linier inden for en Art kan maaske med Tiden udvikle sig saaledes, at bestemtere begræn- sede Formgrupper fremkommer. Endvidere lærer det anførte os, at ligesom Begre- berne »Slægt«, »Familie« osv. er afledede Begreber, Menneskepaafund, for at lette Oversigt og gensidig Forstaaelse, saaledes er ogsaa »Art« af en yderst svæ- vende Natur, og virkelig, almengyldig Forskel mellem »Art« og de mindre Enheder »Varietet«, »Smaa-Art«, »Race«, »Ren Linie« er det ikke muligt at holde fast; disse Betegnelser bruges i Virkeligheden ogsaa paa ret forskellig Maade. Darwin sagde om Varieteterne, at de er »blot smaa Arter« eller »begyndende Arter«; man maa kunne begynde endnu lavere nede, med de endnu ubetydeligere Afvigelser. Gaar vi højere op i Systemet, møder vi mang- foldige Eksempler paa, at der er Slægter med mange »Arter«, og Familier med mange Slægter, som det er særdeles vanskeligt eller rettere sagt umuligt at adskille skarpt; de flyder sammen, fordi Forskellig- hederne er saa smaa, om de end er arvelige. Dette opfatter Nedstamningslæren som Eksempler paa Slæg- ter og Familier, der er i livlig Udvikling, f. Eks. Kurv- planter, Skærmplanter o. a. Her opstaar naturlig det Spørgsmaal: Hvordan