Nedstamningslæren

 ___________________________________■ __________________________________________________ ' 154 Nedstamningslæren. Ørkenbunden, og mærkelige Blomster, tæl samlede i en Slags Aks (Fig. 59); ogsaa denne staar ene i Ver- den ligesom Ginkgotræet; dens Slægtninge i Fortiden kendes ikke, nogen Fremtid har den aabenbart heller ikke; den har Alderdommens Præg og gaar vel Dø- den i Møde. Se saa paa den anden Side f. Eks. Kurvplanterne; deres 10—12 000 Arter er spredte over den ganske Jord fra Polarlandene til Ækvator; den er en ung Familie, i fuldeste Udvikling, og Afstandene mellem de forskellige Enheder, baade Slægter og Arter, er derfor endnu saa smaa og Overgangsformerne saa mange. Som i Planteriget saaledes ogsaa i Dyreriget; dets System frembyder det samme Billede. Der kan og- saa her findes dybe Kløfter mellem store Grupper, f. Eks. mellem Fiskene og de andre Hvirveldyr, fordi de maaske er selvstændige Stammer (se S. 21); der er andre Grupper, som flyder næsten umærkeligt sammen. Det er let at forstaa, at alle disse, i det fore- gaaende (fra S. 142) anførte Kendsgerninger støtter den Antagelse, at Arterne kan forandre sig og dele sig i flere, altsaa taler for Nedstamningslærens Sandhed. Men vi ser jo ingen Steder Udviklingen foregaa for vore Øjne og maa bekende: et strængt Bevis er hel- ler ikke dette. Vi opstiller jo endog paa lignende Maade naturlige Systemer af Mineralerne efter deres Krystalform, kemiske Sammensætning m. m., og her har vi dog ikke med Nedstamning at gøre. Men til- sammen danner de anførte Kendsgerninger dog et Sandsynlighedsbevis, fordi de alle paa tilfreds- stillende Maade forklares ved Nedstamningslæren.