Nedstamningslæren

156 Nedstamningslæren. en Udvikling, der fører til nye Former, virkelig finder Sted, og hvilke Kræfter der sætter Udviklingen i Gang. Det er Darwins store Fortjeneste, at han straks slog ind paa Forsøgets møjsommelige Vej, idet han valgte at studere navnlig Husdyrenes Racedannelse. Han gik ud fra, at de samme Kræfter, som herskede i Fortiden, ogsaa er virksomme i Nutiden. Viden- skabsmændene er i stor Maalestok gaaet i hans Fodspor; det er det karakteristiske for de sidste Aar- tiers Forskning over Nedstamningslæren, at den har betraadt Forsøgets langsomme, men sikre Vej. Vi maa ikke vente, at vi straks vil opnaa store Re- sultater og straks laa Klarhed over de Naturlove, der behersker Nedstamningen; thi alt tyder paa, at La- marck har Ret i, at Udviklingen i Almindelighed gaar umaadelig langsomt for sig; saa smaa kan For- andringerne maaske være, at der kan gaa Aartusinder, før de bliver iøjnefaldende. Den bekendte svenske Naturforsker Gunnar Andersson er kommet til det Resultat, at siden Istiden har der lier i Norden af nyt kun dannet sig Smaa-Arter og Underarter. Det er da ikke underligt, at vi endnu staar saa famlende og usikre. Men kan vi blot sikkert paavise, hvordan smaa Former nu opstaar, er der gjort et stort Skridt fremad til Forstaaelse af de store Trin. I nogle Tilfælde synes Udviklingen dog at gaa raskere; nogle Eksempler kan anføres. I Sydamerika findes en ny Kvægrace, Niata-Racen, der har været kendt i godt og vel et Aarhundrede; den er meget ejen- dommelig, ogsaa i Hovedskallen; ved indbyrdes Par- ring holder den sig ren, men ved Krydsning med det sædvanlige Kvæg faas en Mellemrace. Da Kvæg først i 1552 indførtes til Sydamerika, liar denne Race alt-