Nedstamningslæren

158 Nedstamningslæren. i Indien. Man fører der en stor Udryddelseskrig mod disse Dyr, fordi de udbreder Pest, og da der udsæt- tes Præmier for Indlevering af dræbte Rotter, fik han Lejlighed til at bogføre og studere et uhyre Mate- riale. Han fandt da, at der er en Mængde smaa Grup- per af Rotter, der afviger fra hverandre i H. 1. Farve, Tegning, undertiden ogsaa Legemsbygning, og i flere Tilfælde lykkedes det at bestemme Gruppernes Ned- stamning fra det samme Hus eller den samme Bydel. Han slutter deraf, at en saadan Gruppe nedstammer fra et enkelt Par, hos hvilket der er fremkommet en Afvigelse fra det sædvanlige. Undertiden stemmer disse Smaa-Arter næsten fuldstændig overens med Former, der kendes fra fjernere Egne, saasom Molukkerne, og som herfra er beskrevet som egne Arter. Afvigelserne forsvinder dog aabenbart efter nogle Slægtled paa Grund af Krydsning; men Naturen synes her i Færd med Artsdannelse. Det omtaltes i det foregaaende, at saavel Lamarck som Darwin støttede deres Nedstamningslære paa de store Forandringer* som er foregaaet med vore Hus- dyr og dyrkede Planter. Darwin udgav, som nævnt S. 79, el stort Værk i to Bind om Dyrs og Planters Foranderlighed som Husdyr og dyrkede Planter. I delte Værk faar vi en udførlig Fremstilling af alle hans Erfaringer om Afarter og Racer af Hunde, He- ste, Svin, Køer, Kaniner, Duer, Høns osv. samt af Køkkenurter, Kornsorter, Frugttræer osv. Af Hunde- racer kender han over 180, af Dueracer 150, og der fremkommer stadig nye; de er ubegrænset frugtbare indbyrdes. De Forandringer, som Husduen saaledes fremviser, og af hvilke nogle er afbildede S. 75, an- gaar alt muligt: Kropform, Størrelse, Skelet, Farve, Stemme, Flugt, Form og Størrelse af Æg, og de er