Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 159 saa store, at hvis man fortalte en Fuglekender, at de var vilde Fugle, vilde han »ganske sikkert anse dem for godt adskilte Arter« eller endog Slægter. Og dog mener Darwin at have paavist, at de alle ned- stammer fra den vilde Klippedue (3 i Figur 30). Paa samme Maade gaar det med de dyrkede Planter. Racerne af vor Havekaal, som antages at stamme fra en vild Art, der vokser paa nogle af Eu- ropas Kyster, har i Stængler og Blade opnaaet de mærkværdigste Forskelligheder — man tænke blot paa Grønkaal, Rødkaal, Hvidkaal, Blomkaal, Rosenkaal, Knudekaal osv. Alle disse Racers Blomster og Frugter er derimod uforandrede. Disse mange Racer er arve- lige ved Renavl, det vil sige: naar man sørger for, at de ikke krydsbefrugtes. Lamarck gjorde ikke selv Forsøg; men Darwin har, som en tysk Videnskabsmand har udtrykt sig, »aabnet den nøjagtige Foranderlighedslæres Omraade«. Darwin kom til det Resultat, at ved taalmodigt Ar- bejde kan man gennem mange Slægtled forme Dyr og Planter, ligesom Billedhuggeren former sit Ler. Et mærkeligt Eksempel paa, hvad Mennesket kan udrette, afgiver en Nordamerikaner, der bor i Kalifor- nien, Luther Burbank. Ved at udvælge og krydse forskellige Arter eller Varieteter med hverandre og ved af Afkommet, der i mange Tilfælde opelskedes i Tu- sinder eller Titusinder af Eksemplarer, at udvælge den eller de, der svarede til hans Ønsker, har han frembragt en overvældende Mængde nye Former, f. Eks. Blommetræer med Frugter uden Stene, og Kak- tusplanter af Slægten Opuntia der ingen Torne har, og som maaske vil blive et Middel til Kvægavl i de ufrugtbareste Ørkener. Naar Kulturplanter og Husdyr saa let forandres,