Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 161 men det er egentlig først i de seneste Aartier, at vi er begyndt at studere Naturlovene i Livets Verden. Arvelighed er det konservative Element i Ned- stamningen; den beror paa Forplantningen; denne er en Foryngelsesproces, som knytter Slægtled til Slægt- led, slaar Bro over Døden*). Ved Forplantningen kan Egenskaber bevares uforandrede gennem Millio- ner af Aar; der findes f. Eks. hos de lavest staaende Blomsterplanter, saasom Cykadeerne (Fig. 44) eller Ginkgotræet (se S. 152), Ejendommeligheder, der kan følges tilbage til Forfædre, som levede i Jordens Middelalder. Ved Forplantningen arver Afkommet mange baade synlige og usynlige Egenskaber samt Evne til at udvikle sig paa lovbunden Maade. Hvordan dette gaar til, begriber vi endnu aldeles ikke. Nok ved vi en hel Del om Forplantningscel- lerne, til hvilke de mange arvelige Anlæg er knyttede, og om Befrugtningen, ved hvilken en mikroskopisk lille Celle forenes med en anden mikroskopisk lille Celle, hvorefter det nye Individs Vækst begynder. Men det er endnu en af Naturens største Gaader, hvordan de mange arvelige Anlæg, der medfører baade synlige og usynlige Fremtoninger, er knyttet til Protoplasmaet i disse umaadelig smaa Forplant- ningsceller (jvfr. S. 12—13). Vor Viden er i Hovedtrækkene følgende. I alle Celler er der en saakaldt Cellekærne; den omtaltes allerede S. 11 og afbildedes hos Amøben (Fig. 2) og i Menneskets Ægcelle (Fig. 7). Denne Cellekærne har en højst ejendommelig og sammensat Bygning, og naar Cellen deler sig, deler Kærnen sig ogsaa (Fig. 2) *) Den kønsløse Formering maa lades uomtalt her. Nedstnmningslæren. 11