Nedstamningslæren

wim 8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 163 Tallet i dem altsaa ganske det samme som i Moder- kærnen før dens Deling. (Nærmere ses af Figuren). Om vi i Stedet for at se paa Cellerne i Sala- manderens Hud havde betragtet en Plantecelle eller en hvilken som helst anden Celle, ogsaa Menne- skets, vilde vi i Hovedtræk have fundet den samme Delingshistorie, og hvad der foregaar i de af Lege- mets Celler, der har med Individets Liv at gøre, al- deles det samme foregaar med Forplantningscellerne. (I Fig. 7 ses Kromosomerne, Kf, ikke tydeligt). Med stør- ste Omhyggelighed spaltes og deles ogsaa deres Kromo- somer mellem de to Døtreceller. Men der er det mærk- værdige, at i Forplantningscellerne er Tallet af Kromo- somer formindsket til Halvdelen, — er det f. Eks. i Legemscellerne 24, bliver det i Kønscellerne kun 12; dermed tilstræbes tydeligt nok, at, naar den hanlige og den hunlige Celle ved Befrugtningen forenes, skal det nye Individs Celler faa nøjagtig det samme Antal Kro- mosomer som Forældrenes Legemsceller havde*)- Befrugtningen bestaar nemlig alle Vegne, gennem hele Plante- og Dyreriget, deri, at to Kønsceller, en hanlig og en hunlig, forenes — Cellekærne med Celle- kærne, Protoplasma med Protoplasma; den derved dannede nye Celle er den allerførste Begyndelse til det nye Individ, et encellet Foster, der efter en for hver Art aldeles lovbestemt Plan ved Celledelinger lidt efter lidt vokser ud (jvfr. Fig. 8), indtil det har naaet det fuldt udviklede Individs Form og Størrelse. Efter alt hvad vi nu ved om Cellekærnen, maa vi antage, at den spiller en overordentlig vigtig Rolle *) For Kortheds Skyld bruges Navnet »Legemsceller« som Betegnelse for alle de Celler (i Planten de »vegetative« Celler), der ikke er Forplantnings- eller Kønsceller. Ogsaa Navnet »Ernæ- ringsceller« anvendes. 11