Nedstamningslæren

164 Nedstamningslæren. ved Forplantningen, og at det navnlig er til Kromo- somerne i Kønscellerne, at Arveligheds-»Anlægene« er knyttet. Men det er en af Naturens største Gaa- der, hvordan det hænger sammen dermed, om disse Anlæg er bundet til bestemt formede, umaadelig smaa legemlige Dele i Kromosomerne eller paa anden Maade er knyttet til dem. Den kønslige Forplant- nings Gaader er et af Brøndpunkterne i Nutidens Forskning. Da Kromosomerne og Cellekærnens øvrige Ind- hold ved enhver Celledeling med en saa overordentlig Omhu deles i to ganske ens Dele, maa Forplantnings- cellerne altsaa hver især indeholde de Anlæg, som fandtes hos Forældrene, og ved den hanlige og den hunlige Celles Forening maa det nye Individ komme til at indeholde Anlæg baade fra fædrene og mødrene Side, det »arver«, som vi siger, fra begge Forældre. Hvis de to Kønsceller, der forenes, er ganske ens i Henseende til Anlægene, maa vi vente, at det nye Individ fuldstændig ligner sine Forældre. Men dette sker vist saa at sige aldrig, undtagen maaske ved Selvbefrugtning, som jo findes hos enkelte Dyr og en Del Planter; naar f. Eks. Støvkornene i en Blomsts Støvdragere overføres paa samme Blomsts Støvfang (Ar) og befrugter Ægcellen i dens Frøanlæg, saa er der stor Sandsynlighed for, at den nye Plante ganske kommer til at ligne Stamplanten. Men hvis de to Kønsceller, som forenes, er noget forskellige i de arvelige Anlæg, som de indeholder, vil Afkommet ikke helt ligne nogen af de to Forældre, fordi det arver fra begge Sider. Naar en Blomsts Støvkorn føres over paa Støvfanget af en anden Blomst af samme Art, vil allerede i dette Tilfælde Afkommet kunne tænkes at fremvise Smaaforskelligheder. Føres