Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 165 Støvet over paa Fanget af en anden Race eller Smaa- Art, maa Afkommet ventes at opvise større Forskel- ligheder, og kan Befrugtning foregaa mellem to for- skellige Arter, maa vi vente endnu større Forskellig- heder hos Afkommet. I det ydre ser vi altsaa Følgerne af de forskellige Former af Befrugtning, men det er os endnu den største Gaade, hvordan egentlig de arvelige Egenska- ber overføres paa Afkommet, og hvordan nye Arter eller andre systematiske Enheder opstaar som Følge af Befrugtningen. Det kan let tænkes, at Anlæg gaar tabt hos Forældrene, men vi har ingen Anelse om, hvordan nye Anlæg kommer til i Forplantnings- cellerne; thi at dette i mange Tilfælde maa ske, naar en ny Form fremgaar af en gammel, maa vi vel an- tage for sikkert. Det kan endnu anføres paa dette Sted, at man i nyeste Tid har opdaget, at der kan være Forskel mellem Antallet af Kromosomer hos de to Køn, idet det ene (oftest Hunkønnet) kun har een Slags Kønsceller (samme Antal Kromosomer), medens det andet Køn har to Slags; den ene Slags har et Kromo- some mindre end den anden. Naar da to Kønsceller med samme Antal Kromosomer forenes, udvikles der et Hundyr, men forenes to med forskelligt Antal, bliver Afkommet et Handyr. Der er her en vid Mark for fremtidig Forskning. »Vi kan nu uden Betænkning sige, at alle Evner og Færdigheder, legemlige som aandelige, Køn, Farve, Tilbøjelighed til Sygdom, Mulighed for Livets Varig- hed og alle andre Egenskaber, ved hvilke Medlem- merne af en blandet Befolkning afviger fra hverandre, bestemmes fra Befrugtningsøjeblikket af«, har den en- gelske Arvelighedsforsker Bateson udtalt.