Nedstamningslæren

166 Nedstamningslæren. Foranderlighed. Allerede Darwin var paa det rene med, at der i den frie Natur er forskellige Slags Forandringer (Variationer). Nogle betegnede han som bestemte (»definite«), fordi man kunde paa- vise Aarsagen til dem; hertil regnede han dem, der fremkommer derved, at de ydre Kaar (Næring, Klima o. a.) ændres, saa at alle de Individer af en Art, der bebor den samme Egn, nødvendigvis maa ændre sig noget nær paa den samme Maade eller i samme Retning. Dette var altsaa lignende For- andringer, som dem, der efter Lamarcks Anta- gelse umiddelbart indvirker paa og forandrer Plan- terne. Andre betragtede lian som ubestemte (»indefi- nite«), fordi de gik i mange forskellige Retnin- ger, og man ikke kunde paavise Aarsagerne. De var to Slags. Den ene Slags kaldte han individuelle, og hermed forstod han alle de almindelige og smaa Forskelligheder, som vi kender saa godt fra Menne- skene, endog hos Børn af de samme Forældre, og finder alle Vegne hos Individer af samme Art. Om dem antog han, at de var det vigtigste Grundlag for Udviklingen af nye Arter, og han troede, at de ofte er arvelige; ellers havde de jo heller ingen Betyd- ning for Nedstamningslæren (se S. 160). Det var især blandt dem, at Naturen foretog sine Udvælgelser, lige- som det ogsaa er blandt dem, at Menneskene vælger i deres Bestræbelser for at fremkalde nye Racer af Husdyr og Kulturplanter. Andre af de ubestemte Forandringer kaldte han enlig staaende Afvigelser (»single variations«, eller »sports«), naar de var særlig store; men disse var sjældne og ofte meget paafaldende. De vil blive om- talte i det følgende.