Nedstamningslæren

1. Livets Oprindelse paa Jorden. 11 af den sejtflydende, farveløse Slimmasse, som kaldes »Protoplasma« (d. e. det først dannede og udfor- mede), og i hvilken der findes forskellige Stoffer, mest de saakaldte Kvælstofforbindelser; den er en af de allerenkleste »Celler«, idet den ikke omgives af nogen fast Væg, og derfor kan den forandre sin Form; vi kalder den en »nøgen Celle«. Der findes i den bl. a. foruden Smaakorn et lille, rundt Legeme med en højst ejendommelig Bygning, der kaldes Cellekærnen (se Figuren). Hvor lille og simpel denne Amøbe end er, saa har den dog alle et levende Væsens Ejendomme- ligheder: den tager Næring til sig, nogle Amøber kan endog optage og fordøje andre levende Væsener, og den udskiller det ufordøjede; den aander som vi Mennesker; den vokser; den bevæger sig, idet den glider hen over Underlaget og uafbrudt forandrer sin Form; den formerer sig, idet den deler sig i to Dele, som skilles ad (se Figuren), og de saaledes dannede nye Enkeltvæsener arver den deltes Egenskaber; den er modtagelig for Indtryk fra Omverdenen og formaar at tilpasse sig til dem, og den dør til sidst, naar de ødelæggende Kræfter bliver for stærke. Dette »Protoplasma«, som Amøben er dannet af, er noget højst mærkværdigt; det er det fælles Grund- lag for Cellerne i alle Dyrs og Planters Legemer, og til dette er det, at Livets Foreteelser er knyttede. I det væsentlige er Protoplasma dannet af Æggehvide- stoffer, hvilke de levende Væsener danner af de Stoffer, som de optager fra Omverdenen; i de le- vende Væsener forekommer der i det hele ingen andre Grundstoffer end dem, der findes i den liv- løse, »uorganiske« Natur, men de formaar som Produkter af deres Livsvirksomhed at danne Stoller, der ikke dannes af den livløse Natur, hvorfor de