Nedstamningslæren

12 Nedstamningslæren. kaldes »organiske«, saadanne som Sukker, Stivelse, Æblesyre o. a. Oprindelig troede man, at kun den levende Or- ganisme lormaaede at danne organiske Stoller, og derfor vakte det stor Opsigt, da den tyske Kemiker Wöhler 1828 i sil Laboratorium kunstigt dannede Urinstof; mange troede, at nu var Grænsen mellem den levende og den livløse Natur brudt ned. Efter- haanden har Kemikerne lært at danne mange andre organiske Stoffer, men Æggehvidestoffer har man hid- til ikke kunnet fremstille; det er en saa vanskelig Opgave, at fremragende Kemikere tvivler om, at den nogensinde vil blive løst. Men sæt nu, at Videnskaben virkelig en Gang naar saa vidt, at den kan danne Æggehvide, er saa der-($L cL- ved Livets store Hemmelighed løst? Nej langt fra; detk,Xw4k allervigtigste i denne Æggehvide vilde endnu mangle, nemlig selve Livet med dets mange Muligheder og Aamm/L alle dets Fremtoninger, som nys nævntes. For Ke- mien og for vore Mikroskoper synes dødt Protoplasma ikke væsentlig forskelligt fra levende, i hvert Fald forstaar vi ikke, hvorledes de smaa Forskelligheder, der maaske kan paavises, staar i Forbindelse med Livet; men der er aabenbart den dybeste Kløft mel- lem det dødé og det levende Protoplasma. Proto- plasmaet har, hvad man kalder en »Organisation«; i det levende maa der findes højst mærkelige og ind- viklede Bygningsforhold, eller hvad det nu er, som forandres, naar Døden indtræder; men vi kender al- deles intet dertil. Endnu en umaadelig stor Gaade knytter sig til Protoplasmaet: der maa være lige saa mange for- skellige Slags Protoplasma til, som der lever