Nedstamningslæren

____________________________________________________________ 170 Nedstamningslæren. byrdes Befrugtning vise sig at have Bastardnatur, lige- som Moder-Slægtleddet (F1 i hosstaaende Skema), nemlig Anlæg baade til hvidt og til rødt; thi deres Afkom vil ligeledes »spalte«, som det hedder, i -j- rene røde, ± rene hvide og | blegrøde, som atter har Bastardnatur. Efter samme Skema vil Udviklingen fortsættes, naar man passer paa, at Befrugtning kun finder Sted mellem Individer med samme Anlæg. Man kan skrive denne Stamtavle op paa følgende Maade: P Rødt Hvidt F1 Blegrødt F2 Rødt (|) ......... Blegrødt (f) ......... Hvidt (|) Fs Rødt (|) . . Blegrødt tf) .. Hvidt (|) F' Rødt (|) Blegrødt (^) Hvidt | F5 rent Rødt osv. rent Hvidt Det er almindeligt i Arvelighedslæren at betegne For- ældregenerationen som her ovenfor med P (d. e. det latinske Parentes, Forældre) og Rækkefølgen af Slægtled med F (af det latinske Filius, Søn), altsaa F1, F2, Fs, osv. Den lovmæssige Spaltning, som saaledes finder Sted, naar Bastarder forbindes indbyrdes, kan maa- ske enklest forklares paa følgende Maade. Bastar- derne i Slægtled F1 modtager Anlæg til Rødt (/?) fra den ene af Forældrene og Anlæg til Hvidt (H) fra den anden, i lige stort Antal. I deres Kønsceller findes derefter Anlægene RH. Forbindes nu to af disse Bastarder F1, faar Afkommet fra hver af Forældrene lige mange, altsaa 2 RH. Der er da Mulighed for følgende 4 Forbindelser: R med R, hvilket giver ren Rød, R med H, hvilket giver en Bastard, H med R, som giver samme Bastard, og H med H, hvilket giver ren Hvid, altsaa under ligelig Deling af Anlægene netop | R, f RH og f H.