Nedstamningslæren

8. Nedstam ningslærens umiddelbare Beviser. 171 Der gives Undtagelser fra denne Spaltningslov. Den ene er kun tilsyneladende. Krydser man f. Eks. en sort Mus med en hvid Mus, faar man sort Af- kom, der altsaa synes at have arvet den sorte Mus’s Egenskaber; men dette er kun tilsyneladende, thi i næste Slægtled har vi den typiske Mendelske Spalt- ning: af Afkommet er sorte, der ved Parring med ren sort Mus i alle Slægtled avler sorte Mus, f hvide, der paa. samme Maade i alle følgende Slægtled avler hvide, og sorte, der viser sig at have Bastardnatur og i næste Slægtled spalter efter samme Regel. Af- kommet i 2det Slægtled (F1) var altsaa virkelig Ba- starder, men den sorte Farve »herskede« over den hvide, og først i 3die Slægtled (F2) aabenbarede Bastardna- turen sig. Den anden Undtagelse træffer vi f. Eks. hos Ba- starderne af sorte og hvide Mennesker, Mulatterne. De synes jo at være virkelige Mellemformer ligesom den ene Halvdel af Afkommet hos Mirabilis, men i Modsætning til denne spalter de ikke i de følgende Slægtled. Børn af Mulat-Forældre bliver alle ogsaa Mulatter, ikke delvis rent hvide og rent sorte. Sagen er ikke helt oplyst, men det menes, at ogsaa dette Tilfælde vil kunne bringes ind under Loven. Den Mendelske »Spaltning« synes at have Gyl- dighed for alle levende Væsener; men naar to In- divider krydses, der er indbyrdes forskellige i niere end eet arveligt Anlæg, og dette maa jo meget otte være Tilfældet, kan Forholdene blive meget indvik- lede, og det kan blive meget vanskeligt at erkende Loven. Dette overmaade interessante Omraade al Arve- lighedslæren er maaske det, paa hvilket der for Ti- den arbejdes allermest af Naturforskerne. Her er