Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
172 Nedstamningslæren. mange yderst mærkelige Forhold al opklare, f. Eks. følgende. Om Farveblindhed ved vi, at Sønnerne af en farveblind Mand arver ikke Farveblindhed (med mindre Moderen ogsaa skulde være farveblind), og de overfører heller ikke denne Egenskab til deres Børn af begge Køn, men nogle af nævnte Mands Døtre, eller sandsynligvis dem alle, arver i Virkeligheden denne Egenskab, dog saaledes, at de ikke selv er farveblinde, men de overfører Farveblindheden til nogle af deres Børn af begge Køn (efter Bateson). Med stor Skarpsindighed drog Mendel den Slut- ning af sine Undersøgelser, at Egenskaberne i et levende Væsen er knyttet til selvstændige An- læg (Arve-Enheder), der findes bundne til Forplant- ningscellerne, og som ved Forplantningen arves hver for sig, og uafhængig af hverandre kan for- enes paa forskellig Maade og overføres til Afkommet; dette faar derved nye Egenskaber, naar Anlægene i de to forenede Kønsceller er forskellige; i de følgende Slægtled kan de maaske atter skilles ad og omgrup- peres paa forskellig, men lovbunden Maade i det nye Afkom. Disse »Anlæg« er, som vi antager, knyt- tet til Cellekærnens Kromosomer, men om deres sande Natur er vi aldeles uvidende, saaledes som det udvik- ledes S. 164. En paa dette Omraade meget fremragende Nutids- forsker, Tyskeren Baur, siger: Det kan i Virkelig- heden kun være et meget ringe Antal af Grundegen- skaber, der ligger til Grund for den tilsyneladende uoverskuelig store Mangfoldighed af Forskelligheder mellem Racerne og Sorterne. Dette kan oplyses ved et Eksempel. Lad os antage, at en Mand har en hvid Dragt og en sort Dragt, der hver bestaar af Bukser, Frakke og Vest; af disse to Dragter kan han