Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 1'
sammenstille 8 forskellige Paaklædninger: 1) hvid
Frakke, sort Vest, sorte Bukser; 2) sort Frakke, hvid
Vest, sorte Bukser osv. Havde han- desuden et sort
og et hvidt Halsklæde, forøges Mulighederne for For-
andring til 16; har han ogsaa en sort og en hvid
Hat, saa til 32; og har han desuden en sort og en
hvid Overfrakke, saa 64. Ganske saaledes gaar det
ogsaa med Anlægene til Egenskaberne.
For Nedstamningslæren har Krydsninger faaet
overordentlig stor Betydning. Spørgsmaalet er nemlig
dette: Kan der dannes nye Arter ved Krydsnin-
ger mellem to forskellige Arter, Underarter eller an-
dre Enheder. Baade Lamarck og Darwin tænkte sig
Muligheden heraf.
Her maa vi først lægge Mærke til Muligheden
for Krydsning. Erfaring har lært, at den er over-
maade forskellig, uden at vi hidtil forstaar, hvorfor.
Lighed i ydre Form gaar aabenbart ingenlunde
jævnsides med Mulighed for Krydsning. Lettesi kryd-
ses i Regelen Individer, der er nær beslægtede, f. Eks.
Smaa-Arter eller Varieteter og Racer inden for samme
Art. Det er en for Landmænd og Gartnere længe
bekendt Sag, at mange Racer af Husdyr eller dyrkede
Planter omhyggelig maa holdes adskilte fra andre,
naar man vil holde dem »rene«. Alle de forskellige Ra-
cer af Mennesket er jo forplantningsdygtige indbyrdes,
og derfor betragter mange Menneskene som een ene-
ste Art. Men paa den anden Side er der ogsaa Eks-
empler paa, at Racer af en Art ikke er forplantnings-
dygtige indbyrdes. Det er fremdeles almindeligt, at
nærbeslægtede Arter kan danne Bastarder; men der
er ogsaa her noget meget uforstaaeligt ved Bastar-
deringer; thi krydses f. Eks. en Hoppe af Hest med