Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
 8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 1' sammenstille 8 forskellige Paaklædninger: 1) hvid Frakke, sort Vest, sorte Bukser; 2) sort Frakke, hvid Vest, sorte Bukser osv. Havde han- desuden et sort og et hvidt Halsklæde, forøges Mulighederne for For- andring til 16; har han ogsaa en sort og en hvid Hat, saa til 32; og har han desuden en sort og en hvid Overfrakke, saa 64. Ganske saaledes gaar det ogsaa med Anlægene til Egenskaberne. For Nedstamningslæren har Krydsninger faaet overordentlig stor Betydning. Spørgsmaalet er nemlig dette: Kan der dannes nye Arter ved Krydsnin- ger mellem to forskellige Arter, Underarter eller an- dre Enheder. Baade Lamarck og Darwin tænkte sig Muligheden heraf. Her maa vi først lægge Mærke til Muligheden for Krydsning. Erfaring har lært, at den er over- maade forskellig, uden at vi hidtil forstaar, hvorfor. Lighed i ydre Form gaar aabenbart ingenlunde jævnsides med Mulighed for Krydsning. Lettesi kryd- ses i Regelen Individer, der er nær beslægtede, f. Eks. Smaa-Arter eller Varieteter og Racer inden for samme Art. Det er en for Landmænd og Gartnere længe bekendt Sag, at mange Racer af Husdyr eller dyrkede Planter omhyggelig maa holdes adskilte fra andre, naar man vil holde dem »rene«. Alle de forskellige Ra- cer af Mennesket er jo forplantningsdygtige indbyrdes, og derfor betragter mange Menneskene som een ene- ste Art. Men paa den anden Side er der ogsaa Eks- empler paa, at Racer af en Art ikke er forplantnings- dygtige indbyrdes. Det er fremdeles almindeligt, at nærbeslægtede Arter kan danne Bastarder; men der er ogsaa her noget meget uforstaaeligt ved Bastar- deringer; thi krydses f. Eks. en Hoppe af Hest med