Nedstamningslæren

174 Nedstamningslæren. en Æselshingst, faar man et Muldyr; men krydses Hingst af Hest med Hoppe af Æsel, faar man en an- den Form, Mulæselet. Zebraen kan krydses baade med Hest og Æsel. Æble og Pære kan ikke krydses. Kommer vi til Slægterne, da er det meget sjæl- dent, at saadanne kan krydses; men der kendes dog Eksempler paa, at to Dyr, som vi regner til forskellige Slægter kan krydses, f. Eks. Ged og Gemse. Det gæl- der altsaa i det hele, at jo fjærnere beslægtede to Dyr eller to Planter er, desto vanskeligere er det at krydse dem. Men for øvrigt ved vi næsten intet om, hvor- for Krydsning i nogle Tilfælde er mulig, i andre ikke. Et andet Spørgsmaal er dette: Fremkommer der hos Bastarderne store Afvigelser fra For- ældrene, store nye Fremskridt i Legemsform eller andre Egenskaber? Saadanne kan vi egentlig ikke vente os, fordi det jo er allerede eksisterende Anlæg til Egenskaber, der blandes og grupperes paa en ny Maade; Formmangfoldigheden og Farvemangfoldig- heden forøges ganske vist, men i Regelen kun i smaa Karakterer; den frie Krydsning, som er Rege- len, fremkalder en Mængde »individuelle« Forskel- ligheder, men vi maa som Regel kalde dem meget smaa; blandt Menneskene er der jo et Utal af indi- viduelle Forskelligheder, som maa skyldes arvede Anlæg. Nogen Stigning i Organisationens Højde synes ikke at fremkomme, og nogen særlig Tilbøjelighed til at fremkalde nyttige Egenskaber har Bastarderin- gen heller ikke. Men da der ved Krydsning kan fremkomme helt nye Forbindelser af de arvelige An- læg, og nogle Anlæg maaske helt kan falde bort, og andre maaske helt dannes af nyt, kan man ikke be- nægte, at Bastardering altid kan komme til at spille en Rolle for Dannelsen af nye Arter.