Nedstamningslæren

180 Nedstamningslæren. forandre de levende Væsener, er det let at forstaa, at de ogsaa maa gøre dette, naar flere forskellige Kræfter virker samtidig. En fransk Botaniker, Bon- nier, delte nogle Planter, f. Eks. Dele og plantede den ene Del Mælkebøtte, i lo Paris, den anden oppe i Pyrenæ- erne; Lavlands- planterne og Høj- bjærgsplanterne Hk helt forskel- lige Former og Blomsterfarver (Fig. 63); Bjærg- planterne fik net- op lignende For- mer og andre Egenskaber, som udmærker de egentlige Høj- bjærgsarter. Hvad der gæl- der for Planter- ne, gælder ogsaa i Dyreriget. Det kan eksempel- kender »Aarstid- : Dyr skifter Ud- ved a b (Helianthemum). A er dyr- ved Paris, B i Højbjærgene, (Bonnier) at man fra Dyreriget Fig. 63. Soløje ket i Lavlandet vis anføres, former« (»Sæsonformer«), idet visse seende efter Aarstiden. Wesenberg-Lund har paa- vist dette for visse Smaakrebs, og der kendes Som- merfugle, som har to Slægtled om Aaret; det ene gennemløber hele Udviklingen om Sommeren, det an- det overvintret som Pupper, og Kulden virker da saa- ledes paa disse, at den Sommerfugl, som om Foraaret udvikles af Pupperne, afviger saa meget fra Sommer-