Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 179 Vand. Naar en Planteart dyrkes dels som Land- plante, dels i Vand, vil i mange Tilfælde helt for- skellige Former udvikles. Lamarck henviste bl. a. netop til de forskellige Former, som Arter af Frø- peber (Vandranunkel, Batrachium) antager som Vand- og Landplanter. Det mærkeligste Eksempel er dog Vand-Pileurt; dyrkes den i Vand, faar de nye Skud glatte, langstilkede, ovenpaa glinsende og mørkegrønne Blade, der flyder paa Vandet; dyrkes den derimod paa Land, bliver den haaret og faar kortstilkede, matte Blade. Grene af endog samme Individ kan formes forskellig efter Kaarene. Lu ftens Fugtighed er stærkt formgivende. Naar visse tornede Planter dyrkes i fugtig Luft, fa ar de nye Grene ingen Torne; man kan vilkaarlig fremkalde eller undertrykke disse. Planter, der udsættes for megen Tørhed, faar tykkere Hud, hvad der er til Nytte for dem, fordi Fordampningen derved nedstem- mes. En Art buskagtig Ærenpris har sædvanligvis Grene med skælformede Blade ligesom en Thuja, men dyrkes den i Skygge og fugtig Luft, faar den Bladplader med Stilke og Tænder i Randen. Næringen spiller en stor Rolle for Plantens Ud- vikling. Mager Jord giver Dværgvækst. Darwin kom til det Resultat, at ved yppig Ernæring forstyrres den indre Ligevægt i Planten, saa at Foranderlig- heden bliver større og flere Afvigelser fremkommer. Ved at vande Indlandsplanter med salt Vand kan man hos mange Arter fremkalde lignende tykke og saftige Blade som dem, vi finder hos Planter, der hører hjemme paa saltholdig Bund. En lille Krebs- dyrart ser helt forskellig ud, efter som Vandet er mere eller mindre salt. Naar de ydre Kaar saaledes hver for sig kan 12*