Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
 178 Nedstamningslæren. en kold Stald om Vinteren eller Heste, der gaar længe ude i koldt Vejr, som paa Færøerne og Island, faar en tyk Pels, som de skifter, naar Foraarsvarmen kommer. Den vilde Hest i Asien er korthaaret om Sommeren, uldhaaret om Vinteren. Polarfarere har iagttaget, at Lemminger, der holdtes fangne om Vin- Fig. 62. Eksempel paa, at samme Art Plante kan antage forskellig Form efter Kaarenes Forskellighed. A er en 14 Dage gammel Tobaksplante, der har vokset i Lys, B en jævn- aldrende, der har vokset i Mørke. Det er let at se den store Forskel i Form, men mindre tydelig i Farve. teren i et varmt Rum, ikke blev hvide, som ude i det frie; men udsatte man dem for Kulden, blev de hvide i Løbet af faa Dage. Naar Pupper af visse Sommerfugle bliver udsat for Kulde (indtil -n 8° C.), faar den Sommerfugl, der kommer ud af Puppen, ret forskellig Farve fra den normale. Emil Chr. Hansen udsatte Gærsvampe og Bakterier for højere Varmegrader end de sædvanlige, og de fik andre Former. *•