Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Nedstamningslæren.
en kold Stald om Vinteren eller Heste, der gaar længe
ude i koldt Vejr, som paa Færøerne og Island, faar
en tyk Pels, som de skifter, naar Foraarsvarmen
kommer. Den vilde Hest i Asien er korthaaret om
Sommeren, uldhaaret om Vinteren. Polarfarere har
iagttaget, at Lemminger, der holdtes fangne om Vin-
Fig. 62. Eksempel paa, at samme Art Plante kan antage
forskellig Form efter Kaarenes Forskellighed. A er en 14
Dage gammel Tobaksplante, der har vokset i Lys, B en jævn-
aldrende, der har vokset i Mørke. Det er let at se den
store Forskel i Form, men mindre tydelig i Farve.
teren i et varmt Rum, ikke blev hvide, som ude i
det frie; men udsatte man dem for Kulden, blev
de hvide i Løbet af faa Dage. Naar Pupper af visse
Sommerfugle bliver udsat for Kulde (indtil -n 8° C.),
faar den Sommerfugl, der kommer ud af Puppen,
ret forskellig Farve fra den normale. Emil Chr.
Hansen udsatte Gærsvampe og Bakterier for højere
Varmegrader end de sædvanlige, og de fik andre
Former. *•